Dag 31 29. Marts 2013 Donsol-København.

Lavede i aftes en aftale med Juliet, om at hun hun ville køre Werner og mig til lufthavnen, da hun alligevel skulle til Legazpi, for at handle ind til restauranten. Under morgenmaden kom vi tanke om at det i dag er langfredag, og at alting måske var lukket. Ganske rigtigt. Alt er lukket i dag og derfor var Juliet ikke så villig til at køre til Legazpi, bare for vores skyld. Werner og jeg tog i stedet en tricykel til busstationen for at tage en van, og vi var heldige. De manglede kun 2 passagerer, så 5 min efter var vi på vej. Vejen fra Donsol til Legazpi er een lang udsigt. Vejen snor sig op i de bløde bakker og udsigten over junglen er fantastisk. Tror faktisk at der er basis for at medbringe cyklen, da der næsten ikke er noget trafik

Havde regnet med at købe krydderier i Legazpi, men der var lukket overalt. Alt hvad jeg har med hjem af krydderier, er den lille pose jeg fik af Frank. Men pyt, kan være jeg kommer forbi en anden gang. Sidder lige nu i "Legazpi International Airport" og har rigtig god tid. Mit fly går om 3 timer og lufthavnshotellet er i dagens anledning lukket, så det bliver 3 timer udenfor på nogle betonmøbler af ukomfortabel klasse. Hvem dukker så op -Det gør Frank. Havde glemt at han også skulle flyve til Manila i dag, så vi fik lige en snak om "siden sidst" Lettede 10 min før tid og landede 20 min før tid i Manila, så Cebu Pacific fik betalt lidt af det de skyldte, tilbage. Tog shuttlebussen fra terminal 3 til terminal 1 -Det tog knapt 40 min, og det er nok kun fordi det er helligdag og der ingen trafik var. Nu venter 2 timer til Hong Kong og så den lange tur til Helsinki. Heldigvis er det hen over natten, så jeg regner med at sove, så jeg er nogenlunde frisk ved ankomst til København. Væmmeligt at få lange bukser, skjorte og strømper på igen og måtte stå udenfor lufthavnen og klæde om. De kikkede lidt, men det gik.

Dag 29 27. Marts 2013 Donsol.

Store og flotte sommerfugle i sommerfugleparken

Tror ikke hvalhajerne får besøg af mig mere. Det er som at finde en nål ien høstak. De sidste dage har der været spottet "butanga" cirka hver anden dag. Når man så sammenholdet det, at der dagligt er ca. 10 både på vandet af gangen, hver med 6 turister, så bliver det let "crouded" når der endelig dukker en hvalhaj op. Tony fra sverige var heldig at se én, men han måtte kæmpe om det, sammen med mange andre, i vandet. Har erfaret at der er en sommerfuglefarm i nærheden og vil forsøge at finde den i dag, så de sidste dage kan bruges til lidt fornuftigt.

Friske kokusnødder lige hentet ned.

Tog ud til sommerfuglehaven og slappede af. Dejligt sted, med en stor voliere med knapt så mange sommerfugle. Stedet var helt og knapt færdigbygget, dog var poolområdet klar til gæster og det benyttede jeg mig flittigt af, da jeg var den eneste gæst. Havde imidlertid ikke mine badebukser med, så jeg badede i bar r.. Personalet sad langt væk så de så vist ingenting. Før hjemturen spurgte de om jeg ville smage buko. Det ville jeg da gerne og straks kravlede en dreng op og hentede nogle buko. Af med toppen og så drikke mælken direkte fra kokusnødden. Herligt frisk. På vejen stoppe jeg ved en kirkegård. Den lå lige ud til vejen, så det er nemt herude at gå på kirkegården. Man kan bare smide blomsterne ud af bilen, når man alligevel kører forbi, hvis det er det man har lyst til.

Nem adgang til kirkegården

 

Dag 28 26. Marts 2013 Donsol.

Fingertricks er altid populære

Tror jeg fortsætter i dag, hvor jeg slap i går -Lave ingenting og bar nyde de sidste dage. Dog vil jeg nok bevæge mig ind til byen, for at købe en hængekøje. Den vil passe godt til sommerhuset. Skal også have fundet ud af, hvornår jeg skal afsted på fredag, for at være i lufthavnen i Legazpi til kl 13. Tager nok tidligt afsted, så jeg kan gå på markedet, for at købe krydderier. .Ellers er Frank og mine canadiske naboer tjekket ud og rejst videre, så der er ikke mange "kendte" ansigter tilbage. Men det vælter nok ind med nye gæster i eftermiddag.

Selv de voksne har det sjovt

Tilbage fra byen, hvor jeg fik købt hængekøjen og en spuler til Kirsten, sidder jeg lige og skriver om dagens oplevelser. Den sjoveste var da jeg skulle forklare vvs/rodebiks manden, hvad det egentligt var jeg skulle have. Mens han snakkede om alt muligt andet og ekspederede andre kunder, måtte jeg ind i mellem forsøge at gøre mig forståelig. Det lykkedes til sidst. Ikke en køn model, men kan nok bruges. Han havde kun een model. Værre blev det da jeg ville have en hængekøje. Alle i biksen lignede spørgsmålstegn, da jeg påstod det hed en hamit på amerikansk. Til sidst måtte jeg tegne 2 palmer og en hængekøje i mellem. Så gik der en prås op for alle i biksen. Det havde de ikke, men mutter fit(tings) spang op på Hondaen og sammen kørte vi 100m ned af gaden. Her havde de heller ikke nogen, så videre til næste butik, hvor vi var heldige. 95p og den var hjemme. Mange tak til til mutter fit(tings) Fik lige en cola og så hjem igen.

Drengelegetøj -En jordkrappe i snor ;-)

Dag 27 25. Marts 2013 Donsol.

Har absolut ingenting bedrevet i dag.

Vi har rigtigt travlt, her på Philippinerne

Læst min krimi, fået god frokost, snakket med Frank, badet i havet, og nu skrevet dagens blogindlæg.

 Udsigten fra kammeret

Og til venstre ;-))))

 I aften står den på "fireflies" og så ender jeg nok på Baracuda. Stedet med de gode pinacoladaere ;-) og de "rigtige" backpackere. Der er under 100 timer til at jeg vender snuden hjemad, så der er rigtigt gået "charterferie" i den, her de sidste dage.

Dag 26 24. Marts 2013 Donsol.

Endte selvfølgelig på Baracuda igen i aftes. Delte en stor fisk med Frank, og faldt i snak med "stamkunderne" Karina skulle på havet og tale med fiskerne omkring ulovligt fiskeri, og hvordan man kommer dette uvæsen til livs. Hun var med til at starte projekt hvalhajer her i Donsol, for 15 år siden og alle kender hende. De sidste par år er hvalhajerne udeblevet, og Karina undersøger hvorfor. Mangler de føde? Er de fanget ved ulovligt fiskeri, eller er der for mange både der forstyrrer?

Frank vælger dagens fisk hos Juliet

 Man regner med at 90% af de store fisk i havet er fisket op, bla. ved ulovligt fiskeri. Det ses også her, hvor tunfiskene på markedet ikke er større end en makral. De oplever også samme udvikling på markedet, som vi har oplevet i DK. Før var fisk en "fattigmandsspise" det er det bestemt ikke mere. Fisk er dyrt her, men stadigt billigt set fra turisternes pengepung. Lavede i aftes, en aftale med Karina, om at sejle med i dag, men hun dukkede ikke op som aftalt. Måske hun fik for mange mojitos i aftes. Nå pyt med det, så har jeg hele formiddagen til pakke i og tjekke ind på resortet (Hader ordet resort) ved siden af. Nu her jeg levet på backpackerniveau i 3½ uge, så de sidste dage giver jeg den lidt gas i hængekøjen.

Helt bogstaveligt

Desuden er landlordens familie i anledning af påsken, rykket ind på et par værelse, så karoke anlægget får igen lov til at arbejde højlydt. Det er palmesøndag, og det ses tydeligt. Når tager på visit medbringer man en nydelig og kunstfærdig dekoration af palmeblade, selvfølgelig. Her ude har man palmer som ukrudt i baghaven.

Fotooptagelser på stranden

Dag 25 23. Marts 2013 Donsol.

Indtog igen i aftes min mad på Barecuda hos Juliet. En rigtig tante der hygger om sine gæster og selv står i køkkenet. Hun kommer rundt til gæsterne med det store fiskefad, så man selv kan vælge sin middag.

Solnedgangen set fra Baracuda ;-)

Til morgen skinnede solen og efter morgenmaden, gik jeg hen til Frank som bor på resortet ved siden af. Spurgte i receptionen, om de havde et værelse, med de var "fully booked" Fik dog et værelse fra i morgen, så det bliver flyttedag søndag. Værelserne ligger næsten på stranden og de har har også en velassoteret restaurant, hvilket de ikke har hos Jo Lee, hvor jeg bor nu. Prisen er kun 200p højere, med rejsekapitalen tillader det nok. I det hele taget har det været en utrolig billig tur. Den løber nok op i omegnen af 9k i danske kr. og regner ikke med at den bliver dyrere. Der til kommer flybillet og visa 6,5k. Den sweisiske pige, med den "gode" tobak er rejst videre, så Frank må klare sig uden. Frank er i det det hele taget en "womaniser" Han elsker at gøre sig til over for pigerne. Lidt sjovt at overvære, når han giver den gas, og han er trods alt tæt på de 70. Har inviteret ham på en øl, her over middag, så skal jeg nok lægge øre til USAs glorværdige bilhistorie endnu en gang. Fik også en gang massage her i formiddag. Herligt at få løsnet op efter dykkene i går. Det er godt nok tungt grej, når man skal op af baljen igen. Massagen skulle være svensk med olie, men det var du mere en mellemting mellem thai og lokal philippino. Lidt grænseoverskridende at have massøreren kravlende rundt på ryggen. Og NEJ Nauer, sutsko og alle jer andre. Det var ikke med HE! Nå solen skinner igen og det er lørdag i Donsol og ikke vejr til at sidde indenfor.

Altid hi og "high five" når man møder børnene

 

Dag 24 22. Marts 2013 Donsol Dykning.

Dagen stod i dykningens tegn. Mødte ind kl 6.30 og efter en kort briefing, gik turen til San Miguel. Første dyk var et almindeligt revdyk, hvis man da kan kalde dyknning på koraller almindeligt. Dejligt dyk, med egen dive master. Rart at være i trygge hænder. Vi så bla. en halvstor Mantarokke, som de eneste af 8 dykkere. Erfaringsmæssigt var vi meget spredt, fra flere hundrede dyk til mine 9 og til en der fik sit certificat i sidste uge, med 5 dyk. Fik lidt snotnæse under dykket, og var derfor bekymret om jeg skulle fortsætte. Det var lige det rette tidspunkt at springe fra, da vi rundede en ø, for at sætte snorklere af. Mr D, som min divemaster hed, mente nok jeg kunne fortsætte, så det gjorde jeg. Turen til Manta Bowl tog en times tid, og undervejs fik næsen og ørene det betydeligt bedre ;-) Manta Bowl er et lidt svært dyk da strømmen er stærk, enddog meget stærk. Vi blev udstyret med en "reefhook" og så var det i baljen igen. Da jeg ikke har den store erfaring med at tilte bagover, fra båden, tabte jeg selvfølgelig begger mine finner. Fik dog råbt vagt i gevær og divemasteren var straks tilbage med dem. Rart med en "kammertjener" ;-) Jeg skal da love for at reefhooken kom i brug med det samme, for hvilket "stormvejr der var down there. Briefingen lød på 5 min stop, og lidt driven med strømmen og så 5 min hængende i krogen igen. Slet ikke tosset, for så fik man undersøgt sin egen lille plet grundigt, og fiskene blev trygge og kom frem fra dere skjul. Mantaerne var imidlertid ikke hjemme, men jeg så en lille hvidtippet haj. Sjovt dyk. Det lykkedes at holde sammen på flokken, og ikke som Anders oplevede det for 3 dage siden, hvor de "glemte" en dykker i vandet og måtte sejle langt efter ham. Siste dyk gik til divemasterens "secret place" og var turens store oplevelse. På mellem 5 og 10 m flød vi stille med strømmen i det mest fantastiske koralvandskab jeg nogensinde har set. Begejstringen ville ingen ende tage, og køen var lang ved en lille hule, hvor der var fyldt med fisk. Åbenbart en sjælden fisk, for alle var ellevilde da vi igen var tilbage på båden og turen gik hjemover.
Billeder følger

Dag 23 21. Marts 2013 Donsol.

Vågnede til en lyd jeg ikke kendte. Det var ikke de sædvanlige haner eller hunde det ødelagde morgenfreden. Nærmere en skurende lyd. Da værelset ikke rystede, eller på anden måde bevægede sig, tog jeg det roligt og blev liggende, og snuede til henad ved ni tiden. Stak då hovedet udenfor, hvor det stod ned i stænger, som det jo typisk gør i troperne. Derfor den skurende lyd på bliktagene. Da jeg ikke havde noget specielt på programmt i dag, gjorde det ingenting. Havde en tid til massage kl 10, men massøren dukkede aldrig op, så dér er lige balle der skal udddeles. Men hun har jo nok en plausibel forklaring på udeblivelsen.

De kan noget med seafood!

Daskede ned til Bicol Diving Center og bookede en dykketur i morgen. Tre dyk med "private divemaster" kr 830,- incl en tshirt til samlingen. Fik også aftalt med Frank, en gammel brugtvognsforhandler fra US, at vi skal ned til floden, i aften, og se "fireflies" Vi manglede dog 2 deltagere, for at få båden ned på 250p pr næse, men dem fandt Frank i løbet af et øjeblik. Bliver sjovt at se ildfluerne "live" I aftes gik jeg ned til Baracuda og fik min aftensmad. Enorme rejer, stegt i hvidløgsolie, med der til hørende brasede kartofler. Rejerne var større end dem jeg fik på Kents Grill den anden aften. Tre rejer og man er mæt !! Lige nu står det stadig ned i stænger, så jeg tager ikke til byen og opdaterer i dag.

Dag 22 20. Marts 2013 Donsol Hvalhajer.(Igen)

 Anders og festmåltidet ;-)

Ingen Butande i dag. Ordet er philippinsk for hvalhajer. Men turen i dag, var igen god. Tror jeg taler med dykkercenteret i aften om en tur til Manta Bowl. Her findes de store Mantaer (Rokker) Manta Bowl er ikke for begyndere, da der er en stærk strøm og det er noget med at hægte sig fast til klippen med en krog. Min svenske ven Anders tog turen i går, og han har ikke dykket i 3 år. Hvis han kan, kan jeg også.

Krapper fås i alle størrelser

 Var forresten på Kents Grill, med ham i aftes, hvor vi fik "seafood" til vi væltede. Masser af store flotte rejer og blæksprutte, blev der båret ind til os. Der til hvidløgsris. Umm Det var guf. Derefter tidligt til køjs og tidligt op, for igen at blive snydt af hvalhajerne. Igen i dag var der mindst 8 både på havet, og ikke én fik set bare skyggen af en hvalhaj. Vejret her, er glimrende. Knapt så varmt som Thailand, men dejligt sommervejr med lidt overskyet, ind i mellem. Aftenerne er lidt køligere, men fint til bare tshirt og korte bukser. Her er ikke så mange mouskitos, så jeg har droppet min "insect repallent"

Dag 21 19. Marts 2013 Donsol Hvalhajer.

I går sluttede ikke helt som beregnet. Faldt i snak med Luke fra Australien, snakken gik og væskebalancen blev opretholdt. Det er jo en vigtig ting, her på varmen. De tyske piger kom også og satte sig, sammen med et fransk par. Vi aftalte at se "fireflies" senere og vores landlord hentede en bådfører. Han havde imidlertid tage forskud på festen i dag og var mildt sagt skide fuld, så ham droppede vi, og tog i stedet ud til Kent´s Grill. Et sted som det franske par kendte. Hvilket herligt sted. Lige ud til floden. Middagen kunne man selv fange i et stort hyttefad under restauranten. Hvilket herligt måltid, dog i den dyre ende 400p (kr. 55,-) men hver en pesos værd. Efter måltidet tog vi til Baracuda, i vores eget nabolag, og fik et par drinks, og inden vi fik set os om var klokken 2 og det var tid til at gå hjem.

Fyldt tricykel -godt og vel

Jeg skulle op 6.30 da bådene til hvalhajerne sejler kl 7. Det lykkedes at komme op og afsted på hvalhajsafari. Dejlig sejltur, dog uden skyggen af en hvalhaj. Vi var omkring 6-8 både afsted, hver med 6 deltagere. Der er en begrænsning på max 30 både eller 150 personer pr. dag. Ikke én så en hvalhaj. Jeg har booket en tur igen i morgen, så håber jeg at heldet tilsmiler mig. Hjemme igen, faldt jeg i snak med landlorden og som lovet tog han mig med rundt om hjørnet, til landsbyen. Det en festdag i dag og alle er kommet hjem, så der var rigtigt mange mennesker i landsbyen. Gæstfriheden er stor, så vi blev inviteret indenfor hos en familie. I stuen sad bedstefaderen og sang karoke. Det lød ikke dårligt, men helt godt var det nu heller ikke. Hans børnebørn jublede og klappede, så han blev helt rørt. Ude i køkkenet stod et stort bord, og vi blev bænket, sammen med de mandlige familiemedlemmer.

 Hvalhajspotterne på job -Dog uden held

Stor gæstfrihed og dejlig mad.

Så blev der ellers båret mad ind. Fire forskellige retter var der tilberedt af grisen som blev slagtet i går. Skøn mad selvfølgelig serveret med ris. Desserten var frisk papaya -himmelsk.

Dag 20 18. Marts 2013 Donsol.

Det er snart ved at blive en dårlig vane, at vågne tidligt. I dag var den kun 6. Lå dog og snuede og læste lidt tilhenad 8 tiden. Spiste morgenmad og gik hen på turistkontoret og registrerde mig til morgendagens hvalhaj ekspedition. Gik ud af vejen, forbi alle resorterne og langs stranden tilbage til Villa Jo Lee, hvor jeg bor. Lille sted med kun 5 værelser og en hyggelig "landlord" der gerne vil snakke. Ellers har den, rundt omkring i landsbyen, stået på slagtning af diverse grise i formiddag. Der er nemlig fest i aften og i morgen. Noget med nogle lokale helligdage, og så skal der mad på brædderne.

Grisene er ikke som de danske bacongrise, men nogle lokale, der godt nok har et fedtlag der siger spar to. Håber at de fjerner noget af det, inden jeg forhåbentligt skal smage.

Dag 19 17. Marts 2013 Legzpi-Donsol

 

 

Stod tidligt op og tjekkede ud af Legazpi Toutist Inn, gik hen for hæve penge og tog en tricykel hen til busholdepladsen. Købte en billet til Donsol og måtte betale ekstra for min kuffert. Alternativet var at vente på den næste bus, og da der ikke er nogen fast køreplan, var det ikke godt at vide, hvornår den gik. De kører, lige som i Laos og andre steder i østen, når de er fyldt. Det tog en time og et kvarter, i hæsblæsende tempo at tilbagelægge de godt 60 km. Tempoet satte sine spor i bussen. Adskellige børn måtte kikke dybt i en pose. Men det er jo også en charme at rejse sammen med de lokale. Vel fremme, blev jeg sat af på et hjørne og tog en tricykel ud til stranden. Fik værelse lige i smørhullet ved siden af dykkecentrerne og turistkontoret, hvorfra alle ekspeditionerne til hvalhajerne udgår ;-) Faldt i snak med en svensk fyr fra Gøteborg -Anders, der ligesom jeg rejser alene i en måned. Han havde været på hvalhaj tur til morgen, men ikke fået nogen at se. På turistkontoret hænger en kalender over, hvor mange der er set, og det er ikke opløftende læsning. Inden for de sidste 14 dage er der kun spottet hvalhajer 3 gange. Min "landlord" tog Anders og mig til hanekamp i eftermiddags, og det blev en dejlig aftermiddag. Vi spillede desværre på den forkert hane og tabte (kr.13,-) Tilgændgæld vandt jeg kr. 26 på et roulette lignende spil, med 2 bordtennisbolde ;-) undervejs havde vi fået tilstrækkelig med øl, så stemningen var god da vi kom hjem, sidst på eftermiddagen.

Dag 18 16. Marts 2013 Legazpi (Mt Mayon)

Har måske taget et for billigt værelse. Her 30gr og kun en fan i loftet, samt et moskitonet, ved vinduerne som glimrer med dets fravær. Nå hvad gør man ikke for at strække feriebudgetet? Kunne ikke rigtigt finde nogen ordentlige steder at spise aftensmad, så jeg endte på den lokale version af McD, kaldet Graceland. Det var der ikke meget graceland over. kylling med spaghettig og en cola blev det til. Turde ikke rigtigt binde an med det lokale madmarked, der ellers så spændende ud og duftede rigtigt godt. Kom forbi en kole, hvor musikken nærmest væltede ud af skolegården. Dét måtte jeg lige tjekke lidt nærmere ud. Det lokale skoleorkester øvede til en nært forestående optræden og skal love for at de blev herset rundt i skolegården. Bandet bestod af trommer og zylofoner, og det lød rigtigt godt, men den pædagogiske linje fra lederen var meget langt fra DK standart. Han nærmest skældte dem ud over at opstillingen ikke helt var på plads. Jeg troede at jeg skulle syd på til landlige forhold. som i Coron. Dér tog jeg fejl. Byens unge er næsten mere hippe hér, end de er i Manila, og internettet virker også bedre. Det virker også som om philippinerne ikke er specielt tilbagestående, tvært imod. Selvfølgelig er der her stor forskel på fattig og rig, men det er der alle steder, hvor der ikke er et socialt sikkerhedsnet, som i DK. Alting er dog som det plejer. Bag min ryg hører jeg konstant fnisen og latter pga. min højde. Når man så vender sig om, og konfronterer, bliver smilene og fnisene bare endnu større. Dejligt at man også kan sige nej til gadehandlere, unden at de forfølger en.

Tåget og diset på Mt. Manyon

Turen i dag startede i regn. Ikke det bedste udgangspunkt for en tur op på vulkanen. De viste sig da også at den var fuldstændigt indhyllet i skyer. Den ellers glimrende udsigt måtte jeg tænke mig til. Videre på dagens turisttur, bød på en katolsk kirke, messe fire gange om dagen, så der er ingen undskyldning for udeblivelse.

 

Var lige rundt om en sort strand før den stod på vandfald. Et hyggeligt lille sted, der flittigt blev benyttet som bad af de lokale unge. Igen fnisen, der dog blev afløst af nysgerrighed, efterhånden som samtalen skred frem.








På vejen hjem viste Alex mig, hvorfra busserne til oplandet kører. Ikke længere væk, end jeg kan gå derover i morgen, når jeg drager videre mod Donsol. Og prisen: 75p for havlanden times transport = kr. 10,30. Var ligen tur inde i det store Pacific Mall, hvor jeg fik skiftet lænken på mit ur. ca. 65,- for en "original" Seikolænke. Barberen fik også lige fint besøg da jeg kom ind i butikken. Der var så lavt til loftet at jeg nemt kunne rage på, til stor morskab for hele salonen. Blev klippet og barberet med ragekniv og masseret og trimmet, hvad der ellers var at trimme på hovdet = 11 kr. Det tog såmænd kun en times tid

Typisk skinner solen, når man er kommet ned igen

Dag 17 15. Marts 2013 Manila-Legazpi.

Så blev det tid til farvel til Pension Natividad, det fine gamle pensionat med de religiøse symboler, mærkelige mennesker og aviser på en pind, lige som på biblioteket. Dante henter mig kl. 9.30 og så går det til lufthavnen. Heldigt at "bumpe" i én som Dante, der ofrede sin fridag i går, på mig. Fik så lige dummet mig i lufthavnen. Ved det sidste sikkerhedstjek stillede jeg bare op i en kø. Alle sikkerhedsfolkene grinede som en flækket træsko og pegede på mig -Jeg var kommet i kvindekøen.

Farvel til Manila skyline

Henne ved gaten var det snart tid til boarde flyet, men så blev gaten pludselig ændret til en i den anden ende af terminalen. Folkevandringen begyndte. Vel anbragt i flyet var endelig klar til afgang, nu kun en time forsinket. Taxiede ud til start, hvor kaptajnen oplyste at der var problemer med en lastluge. Tilbage til gaten, hvor der stod en teknikker klar med et stykke gaffatape. Således 1t 45 m forsinket lykkedes det at komme i luften for 40 min flyvning.

Mayon som får besøg i morgen

Tog en tricykel ind til byen og indlogerede mig på Legazpi Tourist Inn. Dejligt sted, midt i byen. Tog en rekonoceringstur for at finde turistbureauet. Lykkedes ikke, og spurgte derfor i receptionen, om de havde kontakt til et turselskab. Frøken Flink fandt en mappe med mange ture i. Spurgte om hun ville ringe til dem, og spørge om de havde en tur i morgen til vulkanen Mayon. Du kan gå ned på etagen neden under, der bor de, svarede hun Så der er jeg på vej ned nu. Fik pruttet prisen, for turen i morgen, ned fra 5.500 til 3.000 -Nemt når man ikke bare ligner en backpacker, men også er det. Stadig lidt dyrt, men den skal opleves, nu jer er her. Skal også forbi en ATM, da der nok ikke er nogen i Donsol, og det ville være dumt ikke at have kontanter nok til hvalhajerne ;-)

Dag 16 14. Marts 2013 Manila (Tagaytay)

Fik aftes købt en strop til mit undervandskamera. På vejen hen til dykkebutikken, blev jeg antastet af en "Mr Peter" Han ville sælge mig cialis. Da jeg mere havde brug for en strop, bad jeg ham vise mig dykkecentret. Det lå "Next blok" og de havde en selvoprullende strop til kr. 60,-. Lykken var gjort, men hvordan slap jeg så af med "Mr Peter" som ventede udenfor butikken? Stadig med sin cialis i hånden, som han forlangt 1500p for. Da jeg ikke gjorde mine til at ville handle, begyndte han i stedet for at tigge om et måltid mad. Jeg gav ham 5p og han blev lidt stødt. "Kun til ris" svarede han. Jeg gav ham 1p mere og sagde: "køb en stor skål" Og væk var han. Købte også øl og en pose is på vejen hjem. Drengene spillede som sædvanligt basket i gården, og jeg satte mig for at nyde deres koncentrede spil, mens isen kølede øllerne. Der er meget storby over Manila, med udtryk som "two bloks avay" og "Naighborhood" Man føler sig næsten hensat til NY. I aftes blev maden igen indtaget "round the corner" på et lille lokalt sted. 3 forårs ruller, en eggplant og ris, samt en 7up af lokal herkomst= 120p = kr. 16,50 Og det smagte fortrinligt, særligt rullerne. Smæk fyldt med spirer -uhmm.

"Exploreren" på kraterkanten

Dagen startede tidligt. Dante Alonzo hentede mig, som aftalt, kl 9. Ud af byen mod Tagaytay og Lake Taal. Turen på over 80km og ikke 55km som Ruogh Guide skriver. Næsten lige så slem som "Lying Planet" Vel fremme blev vi mødt al Dantes ven, som tog os ned til søen. Et gammelt vulkanområde. Blev Udstyret med billet til øen, med en vulkansø. Sejlede over til øen og tog turen op til kraterkanten på hesteryg -Og mig som ALDRIG har siddet på en hest. Turen op tog en halv time og gik da meget godt, når man bare fulgte hestens bevægelser. Oppe på kraterkanten åbenbarede sig en grøn sø, med varme kilder og stadig lidt svovlrøg kom der op af jorden omkring. Turen ned var næsten værre en turen op, men det lykkedes at blive på krikken. For første gang blev jeg mødt af en hånd der ville have drikkepenge. Han fik en hund og var godt tilfreds. Tilbage på fastlandet stod den bestilte frokost klar, og jeg måtte vække Dante, der sov i bilen, for at få hjælp til at fortære en HEL kylling. På tilbagevejen blev der gjort fotostop, og den skønne udsigt blev foreviget, men mig i forgrunden, til at ødelægge det hele. Pludselig spurgte Dante om jeg havde lyst til at se hanekamp. MON IKKE. Det var et af mine største ønsker for turen, at opleve denne bizarre form for kampsport. Og hvilken sport. Bænket oppe på de bagerste rækker, i en tæt pakket arena, med en råbende, skrigende og hujende menneskemængde, udspillede der sig et dødeligt drama.

Dommeren skiller de kæmpene parter

Hanerne blev båren ind og hidset op ved hjælp af en anden hane og snart var der kun de to kæmpene tilbage, og kampen kunne begynde. Som i boksning skulle de lige se hinanden an, før de røg i totterne på hinanden. Fjerdene stod omkring og snart lå den ene død tilbage og vinderen kunne udråbes. Det var dog ikke alle kampe der endte på "dødsknockout" Nogle gange måtte kamplederen skille kompanerne ad, for at føre dem til ringens midte, for en ny start. Enkelte kampe endte med uafgjort, når tiden var gået og de begge stadig var i live. Dog var de som ofte så medtaget at suppegryden ville være den bedste løsning. Spændende underholdning, med mange penge, der skiftede hænder efter hver kamp. Små kugler af pengesedler røg på kryds og tværs, i luften, efter hver kamp. Tak Dante for dette ekstra indslag. En lidt dyr dag, men pyt. Top-dollar underholdning I morgen bliver rejsedag, ned til Legazpi og videre til Donsol og hvalhajerne.

Hanerne præsenteren i forhallen inden kamp

 

 

Dag 15 13. Marts 2013 Manila.

Det lader til at være et lidt helligt sted jeg er havnet, her på Pension Natividad. Overalt er der religiøse tegen og selv om der en restaurant, så må jeg til købmand efter øl. Da jeg ankom i går, sad der en kineser og gloede på sin computer og rundt omkring på bordet lå flere religiøse bøger. Her dagen efter sidder han der stadig og messer, iført store vandrestøvler. Der er mange værelser her, men ikke alle er optaget. Rundt om hjørnet ligger en turarrangør, som jeg, som det første i dag besøgte. Spurgte til en guided tur, men de var udsolgt for i morgen ;-( Gik på posthuset, for at returnere nøglerne, jeg kom til at tage med fra Tao. Kr. 5,20 kostede det at sende et brev her i Philippinerne. Tag dén -Post DK.

Malata postoffice

 På min vej tilbage til pensionen, ville jeg tage en taxa, og fandt da også en. Vi snakkede lidt om løst og fast, på turen og han foreslog at vise mig byen for 300p i timen. Billligt, når den før efterspurgte tur kostede 3500p. Vi aftalte 4 timer for en tusse (kr. 135,-) og har så kørt centrum af Manila tyndt. Da jeg ikke rigtigt havde sat mig ind i Manila´s highlights, lod jeg ham bestemme turen. Fik set Intramuros, med Fort Santiago, samt Smokie Mountain, som er en losseplads, hvor der lever tusinder af mennesker. Kom dog ikke helt ind, da Alonso frarådede det. Men fik et tydeligt indblik i den nød og fattigdom der hersker dér. Om ikke andet, er det godt for genbruget. Tror de genbruger tæt på 100% ALT kan bruges. Det bliver sirligt delt op i frakmenter. Nogle samler glas, andre plastic, og andre igen metal. Selv madrester kan genbruges. Et kilo plasticflasker giver omkring 40p og for dem kan man købet et måltid mad. Vi sluttede turen ude ved Mall of Asia. Et kæmpe indkøbscenter, ejet af en kineser (selvfølgelig. De ejer alt, hvad der er, hver at eje her i byen) Fields kunne ligge i et hjørne, så stort var det.

Smokey Mountain Elitegenbrug

 Har lavet en aftale med Alonso omkring i morgen. For 3000p vil han komme i sin taxa eller en lånt bil og så tager vi ud til Tagaytay, et sted som de lokale bruger som åndehul fra storbyens smog -Og den er Heavy.

Dag 14 12. Marts 2013 Coron-Manila.

Sidder i afgangshallen i Busuanga "internationale airport", og har lidt svær ved at komme ned på jorden af morskab. Aldrig har jeg oplevet en så lemfældig gang tjek ind. Al bagage skulle åbnes og undersøges. Foran mig stod en svensk par. Han var af bodybuilder typen, så sikkerhedsvagten var mere interesseret i at snakke bodybuilding, og undlod at tjekke noget som helst. Samme omgang fik jeg, bare med snak om kulde og sne. Ved Tjek ind skranken skulle vi så vejes! 108 kilo til den svenske bodybuilder og 92 til mig. Har allerede tabt mig lidt ;-). Før "final tjek" skulle der lige betales 20p i afrejseskat. Final tjek var om muligt endnu mere lemfældigt. Ikke engang min netbook har været ude af tasken. Flyet er så over en time forsinket, hvilket betød at jeg gerne ville ryge. Spurgte en politimand -jeg kunne da bare gå udenfor og ryge. Samme latterlige sikerhedstjek, da jeg skulle ind igen. Der har været 2 Cebu Pacific maskiner forbi, mens vi venter, og det var begge brasilanske ATR turboprop maskiner. Fin lille flyver, som jeg kender fra Burma.

Så er den dér -Flyveren til Manila -Ikke helt. Den flyver frisk fisk til Manila.

Nå Manila venter forude og jeg har ringet og bestilt logi på Pension Natividad ikke langt fra Manila centrum. 1500p med a/c knapt kr. 200,- i døgnet. Har planlagt at blive der 2 til 3 dage. Pension Natividad Er en fin gammel stor villa, klemt inde blandt højhuse, så det er ikke meget kommer herned. Har fået et værelse "over gården" så det er begrænset, hvor meget trafikstøj der er ;-) Minsanten om der ikke også er "sidde ned" toilet. Var også ved af blive lidt træt af de dér stå op ting. Skal have sonderet mht. togturen sydpå og nogle ture ind til byen. Glemte så lige at aflevere nøglen til værelset hos Tao i Coron. Den må jeg på posthuset med i morgen. Fik så lige tjekket de Philippinske jernbaners hjemmeside. Linjen til Legazpi er midlertidigt indstillet! Man skulle være Lkf herude. Købte i stedet en returbillet med flyveren til kr. 650,- Så hvalhajerne ved Donsol kan vente besøg på fredag. Returrejsen passer med flyveren hjem fra Manila den 29. så det er jo ikke så tosset.

Dag 13 11. Marts 2013 Coron.

Her sidst på eftermiddagen går jeg rundt i bar r.. Pigerne ved siden af rejste videre i morges, så jeg har hele øverste etage for mig selv. Herligt. Grunden til at jeg er let påklædt er jeg har været på havet hele dagen. Turen med "Nice In Paradise" startede som planlagt 8.30 og vi sejlede en halv time til turens første stop. En lille bugt med 55 trin op og 55 trin ned, og så stod vi alle 16 foran en sø. På med udstyret og så i vandet. -Og hvilket sceneri der udspillede sig under overfladen. Det var som at flyve hen over alperne. Sigtbarheden i ferskvandet var forrygende, vel omkring 30 m, det samme som dybden af søen. Flotte klippeformationer med snegle som de eneste beboere, Fantastisk. -Og hvem havde ladet undervandskameraer blive hjemme, Jeg skulle jo bare på turisttur ;-((

Ferskvandssøen

Derefter sejlede vi videre til Twin Peaks, hvor jeg havde dykket i forgårds, men det det blev snorklingen ikke dårligere af. Mine små neonblå venner med den gule hale var der også, så det blev et kært gensyn. De små neonblå fisk er åbenbart alle steder, men det er jo rart at have venner over hele jorden ;-) Frokosten blev (selvfølgelig) indtaget på en skøn, skøn strand. Mere snorkling, hvor jeg så en baracuda, for til sidst at slutte af i en endnu større ferskvandssø med, om muligt, et endnu vildere sceneri af klippeformationer under overfladen. Fantastisk dag for kun omkring en hundredelap. Nu vi er ved priserne. Aftensmad ca. kr. 35,- incl øl. Turen til lufthavden i morgen, omkring kr. 20,- for en times transport i airconditioneret van. En øl "next door" ca. kr. 7,- Alt i alt, et meget billigt land at rejse i. I morgen bliver teltpælene flyttet til Malila. Ikke for at jeg glæder mig til Manila, men det skal opleves. Mon Rose Garden stadig findes? Som knægt fik jeg en Tshirt af svoger Kent, hvor der stod ovennævnte, og jeg var stolt over at have sådan én. -Og så er strømmen gået, netop som jeg skulle til at uploade dagen blogindlæg, men who cares?

Dag 12 10. Marts 2013 Coron.

Efter aftensmaden, i går, gik jeg op til Neptune for at betale min gæld. Til min store fornøjelse var der Rolling Stones på fjerneren. Scorteses glimrende koncertoptagelse fra Beacon Theather, NY. Så det blev til lidt mere end bare at få betalt regningen. Fik en stol og en øl stukket i hånden, og så blev der ellers snakket RS. Her til morgen var der stor aktivitet nede på kontoret i gadeplan. En ny ekspedition starter og jeg talte lidt med crewet. De glædede sig til at komme afsted igen og lære de franske gæster at kende.

Helstegt gris på Tao Ekspeditionen

Har droppet motorcykelturen, satser i stedet på at købe en tur i morgen. Dagen i dag bliver nok bare en "hvorfor gik jeg ikke i kirke, nu jeg ingenting laver alligevel" dag. Skal have rodet lidt med bloggen og fundet ud af at linke til mit Picasa album og uploadet nogle billeder. Kunne også være sjov at komme til hanekamp. Gik forbi en stor have, hvor hanerne gik i snor og vogtede på hver sit lille område. De bliver helt sikkert brugt til hanekamp. Aftensmaden blev i dag indtaget på Centro Coron, ikke langt fra, hvor jeg ellers har spist. Kylling med ris og en gang chutney af ubestemmelig herkomst + min favorit, garlicbread, og dertil isthe og øl =260 pesos, hvilket er omkring kr. 35,-. Det er lidt mærkeligt at spise med en gaffel og en ske, men det bruger de nu engang her. Øl koster 90 p for to, omkring kr. 12,- lidt dyrere på restauranter. I morgen står den på sejltur og snorkling og hvad der ellers er i pakketuren. Vi ender nok i en eller anden souvenirbutik, før vi bliver "løsladt" igen.

Dag 11 9. Marts 2013 Coron.

vågnede tidligt, selv om jeg havde sat alarmen på telefonen. Det er jo altid spændende når dagens program er dykning. Fik lidt morgenmad "next door" I dag pandekager med sirup og neskaffe. Daskede op til Neptune Divingcenter og meldte min ankomst. Blev præsenteret for et alen langt spørgeskema, der spurgte ind til hvor meget jeg kunne huske, nu det var et år siden sidste dyk og jeg lige skulle have lidt "refreshment"

Udsigten fra hængekøjen

Kunne dog huske det meste, men da Patrick (Ikke meget Patriiiick, over ham. 140 kilo og fra Texas, US) kom med tabellen, var jeg lidt på herrens mark. Takket være Nauers grundige oplæring slap jeg gennem nåleøjet. I deres jeepney kørte vi til havnen, hvor en lille udrigger ventede. En halv times sejlads senere lå vi i den skønneste bugt, og på "shallow water" gennemgik vi de grundliggende skils. Der efter tog vi turen langs en væg og endte med 59 min og 17 m på computeren. Skøn skøn dykning. Alle de coraller og fisk man kun ser fjernt ved snorkling, var nu lige foran snuden. Jeg kan næsten glemme at trække vejret dernede, af bar benovelse. Oppe igen tog vi en cola og lidt efter var frokosten klar. Gæt hvad den stod på. Rigtigt gættet; Fisk. Herlig fisk og papaya til dessert, serveret i de mest skønne omgivelser man kan tænke sig. Lidt senere sejlede vi over til Twin Peaks og denne gang huskede jeg at få Kameraet med. Skød de flotteste scenerier. 60 min på 16,9 m ikke dårligt af en utrænet storryger som mig.

 I land igen, Satte Patrick mig af ved Tao. Jeg protesterede, da jeg endnu ikke havde betalt for turen. -Du kommer bare forbi senere i aften, så har jeg også skyllet din shorty. Herligt. Det skyldes nok at det er lidt svært at forlade byen og philippinerne har en udbredt tro på næsten.

　

Dag 10 8. Marts 2013 Coron.

Blev vækket af den lokale afdeling Vomens Associations der havde den årlige parade, med den lokale pigegarde i front, og masser af tricykler med store højtalere på taget. Jo der er larm i gaden fra morgenstunden. Indtog morgenmaden, på den lokale bistro, lidt oppe af gaden og daskede så hen til Neptun Divingcenter og fik en snak med dem omkring en dykketur i morgen. Vi enedes om et genopfriskningsdyk og et "fun" dyk i morgen. Daskede videre rund i byen og fik dannet mig et overblik. Coron er ikke særlig stor, men en hyggelig lille by med mange skoler -Tror da pokker der er mange skoler, med alle de børn de får. Fik en snak med ejeren af "next door resturant" Han fortalt at Coron før i tiden var den rigeste by i hele republikken, men at befolkningen ikke gad dyrke, hverken ris eller grøntsager. De var vant til at kaste en line i havet og fange fisk, samt at plukke den lokale frugt. Så hvorfor overanstrenge sig? Det skinner tydligt igennem, når man bevæger sig lidt væk fra centrum. Næsten alle de små købmandsbutikker er overtaget af muslimer, har jeg fundet ud af. Gik ind i den ved siden af og fik øjenkontakt med et spøgelse. Ikke kun en tørklæde bærende kvinde, men en helt tillukket, med kun en sprække til øjnene. Med det samme viste jeg at jeg var gået forgæves, men kunne ikke dy mig for at spørge efter "Beer" Tænkte godt hun ikke sto nede på torvet, for så ville hun drukne i postkort fra turisterne. I morgen er der afgang kl 9,. Det bliver spændene at genoptage dykningen, men jeg tror ikke det kan slå Thailand og Rødehavet. Strømmen er gået for gud ved hvilken gang, men jeg overlever nok (Husk at købe stearinlys i morgen) Mandag har jeg lejet en "motorcykel" (150cc) Så står den på tur ind i landet. Tror jeg kan nå hele øen rundt på en dag. Vi får se. Søndag er udnævnt til daskedag, lidt som i dag, hvis da der ikke lige er en dykketur på udsalg. Tjekkede lige op den financielle situation. Ud af de 40k jeg havde med hjemmefra, har jeg 46k tilbage. Hvordan hænger det så sammen -Jo jeg har fået alle de forudbetalte penge retur, som jeg betalte for meget til Tao. Pengene rækker langt herude. De er tilsynelande også ærlige, hvilket jo ikke er af vejen ;-)

　

　

Dag 9 7. Marts 2013 Tao Pilippines 5. dag.

Dag 9    7. Marts 2013 Tao Pilippines 5. dag.

I aftes var sidste aften med Tao, så der skulle festes, og det blev der. Generatoren blev startet og karaokeanlægget i den nærmeste bar skulle afprøves. Det blev der. Med meget blandet resultat. nogle gode og andre skulle lige drikke sig mod til. Jeg nøjedes med at vrikke med den ene fod, og gik tidligt til køjs. Min mave har det sidste døgn ikke haft det så godt, så jeg sprang morgenmaden over og sad (stod) på tønden, mens de andre spiste morgenmad, kun 5-6 meter væk. Ikke særligt appetitligt, men når man skàl, så skal man. Snuppede nogle piller og noget cola, da vi kom ud på båden igen. I dag blev vi sejlet ud i kajakker, da stranden var for dårlig til at vi kunne vade. Her hen under frokost er vi igen på slæb af den anden båd, da maskinen igen igen igen driller. Den anden båds motor har det heller ikke for godt, men det lykkedes at få liv i den, og nu må den ikke stoppes. Men alt bliver taget med et smil, særligt af besætningen, der synger hele dagen lang. Dagens sejllads var næsten lige så skøn som den første dag. I mellem grønne bjerge sejlede vi hele dagen, og sørme om ikke kokken havde fremtryllet hummer til frokost. Til eftermiddagssnack fik vi ristede bananpomfrites med kondenseret mælk. Umm det er guf. Da vi nærmede os Coron, blev vi hentet af en mindre båd og sejlet ind til byen. Undervejs satte vi nogle af turens deltagere af ved hoteller/resorts som de havde bestilt i forvejen. Jeg har fået et værelse hos Tao til 1000 pesos om dagen -1200 hvis jeg bruger aircon, men det kan vist ikke betale sig. Siden Jeg ankom og til nu (kl 22) er strømmen gået 2 gange, så jeg sidder og skriver i pandelampens skær, her inden senge tid.

Dag 8 6. Marts 2013 Tao Pilippines 4. dag.

Dag 8 6. Marts 2013 Tao Pilippines 4. dag.

Til morgenmaden blev der serveret havregrød, men ikke almindelig havregrød. Denne blev serveret i en kokusnød, med kokus og papya som tilbehør. Eksotisk, men det skal det og så være, her ude midt i ingenting. Tidligt afsted fra campen. Vi havde jo en dags sejllads at indhente. Efter en halv times sejlads ville vores køling ikke mere og vi måtte have en slange ovre fra den anden båd. Efter et kvarter var der igen fremdrift i båden. Men glæden blev kort. Slangen kunne ikke holde til varmen, så vi kom på slæb indtil frokost. Frokosten var igen i dag forrygende. Snapper, blæksprutte og der til de lækstre grøntsager, og så selvfølgelig ris. Jimboy, vores guide, tilberedte de 4 små tun vi havde fanget i løbet at formiddagen. Hvilken lækker dessert. Sushi med vasabi dyppelse ;-) Efter frokost ankom vi til et stræde mellem 2 øer. På med shortyen og så i vandet igen. Dog kun ind til stranden, hvor vi gik et stykke opstrøms, for så at drive med strømmen tilbage til båden. Denne snorkeltur var den bedste indtil nu. Bare ligge og drive med strømmen og få de smukke koraller og fisk serveret lige foran næsen. Fik taget en del billeder med det nye kamera, og det ser ud til at virke fint, med en men betjening. Vel tilbage på båden var der en times sejllads til campen. Vandet var roligt og solen bagte, så der var tid til at sende nogle tanker til Jer i DK. Roen blev imidlertid kort, da den anden båd fik problemer, og måtte slæbes til campen. Vi nåede også at sende et par af båddrengene ind til en landsby, for friske forsyninger af frisk fisk. På grund af slæberiet var vi blevet sent på den, så det var mørkt, da vi nåede frem. Her var der dog en bro, så vi kunne gå tørskoede i land. I nat, som er sidste overnatning på denne tur, skal vi sove på sovesal, så der bliver nok hængt en eller anden ud, for at snorke. Tror også der skal drikkes sjatter, da vi har en del øl og sprut tilbage.

Dag 7 5. Marts 2013 Tao Pilippines 3. dag

Dag 7   5. Marts 2013 Tao Pilippines 3. dag.

Har sovet igennem i nat, for første gang siden jeg fløj fra Danmark. Det skyldes nok at jeg blev lidt beruset i aftes. Der kom rom på bordet, og så blev der festet. Ikke til den lyse morgen, men til sent. Så er det en lise for sjælen at kunne vågne uden tømmermænd og med verdens bedste udsigt, til stran og palmer. "remote islands" stod der i materialet fra Thao. Ja måske. Men ikke mere remote, end at jeg fandt et wifi forbindelse og fik tjekket min mail. Så har man prøvet også. At blæse inde. På grund af blæsevejret må vi blive i denne camp endnu en dag. .Ved briefingen efter morgenmaden fortalte lederen af ekspeditionen, at vi kunne deltage i enten slagtningen af grisen, som bliver tilberedt på bål, eller vi kunne gå hen til den nærliggende landsby og få en cola og se skolen. Jeg valgte det sidste, da jeg har slagtet de grise, som jeg skal. Turen hen til landsbyen tog en halvtimes tid og gik langs kysten. En betagende tur, som vekslede mellem jungletrekking og slendren i vandkanten. Der blev købt cola og slik til skolebørnene. Landsbyen er vel beboet 5-800 mennesker. Lidt svært at bedømme, men ud fra skoleklasserne passer det nok meget godt, når man tænker på at hver familie har 8-12 børn. Der var 5 klasser med 28-30 børn i hver. Vi besøgte også en systue som er oprettet og støttet af Thao. De syr bla. sengetøj og poser til Thao. Hjemme i campen igen var grisen ved at blive gjordt klar til at komme over ilden. En ca. 35 kilo basse, så der er mad nok til alle i aften.

Dag 6 4. Marts 2013 Tao Pilippines 2. dag.

Dag 6   4. Marts 2013 Tao Pilippines 2. dag.

Solen stod op ved 6 tiden og langsomt vågenede lejren. Nogle havde siddet til langt ud på natten og drukket, men efter en lang dag gik jeg tidligt til ro under moskitonettet. med bølgernes takfaste rullen som kulisse. Morgenmaden bestod af spejlæg, brød og en mellemting mellem en pandekage og en frikadelle. Den smagte fortrinligt og sædvanen tro, havde lejrens hund hurtig fundet ud af, hvor det vankede godbidder, så vi delte. Vi brød op fra lejren og startede ud på dagens sejlads, med fiskelinerne hængende efter båden. God vind og pæne bølger gjorde oplevelsen af at være på søen, perfekt. Undervejs til første stop så vi en havskildpadde på over en meters længde. Flyvefiskene er omkring båden konstant og gør os selskab på rejsen. Her før frokost har vi lagt ind i en lille bugt, hvor mandskabet er gået i land for at købe fisk til aftensmaden. Så et skilt inde på land, hvor der stod; Paredis 2 km, -Vi er tæt på ;-)) På grumd af meget vind og store bølger blev turen ændren, så vi ankom til basecamp tidligt på eftermiddagen. Endnu en palmestrand og endnu en camp tæt på paradis. Her er der strøm og gode badefaciliteter. Der er bar eet men, og det er, at de er offentlige. Ingen afskærmning overhovdedet. Men saltet skal jo skylle af! Vores båddrenge viste at de kunne klatre i palmer og hentede friske kokusnødder ned til os. De blev serveret med den sædvanlige isthe og bananforårsruller. Herlig eftermiddagssnack. Her også strøm, så straks efter landgang, blev generatoren startet og den store ladefest begyndte. På dagens eneste snorkeltur, fik jeg mit første vrag at se. En gammel fiskerbåd lå på omkring 3 m vand og var begroet med store koraller. Ikke noget særligt, men en forsmag på hvad venter, når dykningen i Coron begynder. Selskabet er ved at være rystet godt sammen, og amerikanske Jenny betroede mig at de to englændere er partnere. Nå og hvad så. Det er åbenbart et stort "issue" derovre. Mere mærkeligt er det at JR skjuler at han tale phillino og at har er læge i Chicago. Tror jeg skal have en rom og cola efter aftensmaden, som står på noget med blæksprutter. De blev nemlig købt i formiddags og straks smidt i gryden.

Dag 5 3. Marts 2013 Tao Pilippines 1. dag

Dag 5    3. Marts 2013 Tao Pilippines 1. dag (Billeder følger, dårlig internet)

Endelig oprandt dagen hvor ekspiditionen skulle starte. Tjekkede ud og tog en tri til Tao House lidt uden for byen. I speedbåd blev vi sejlet ud til vores både. Den store tog 14 af selskabets 25 deltagere. Jeg kom på den lille båd, med 11 deltagere, hvilket er helt fint. Vi sejlede en times tid og kastede anker i Den Blå Lagune. Undervejs havde vi fået morgenmad. På med shortyen og så i vandet for at snorkle. Ikke den store oplevelse, sammenlignet med Thailand, men ok. Knapt nok kommet op af vandet blev der serveret frokost; tun i barbeque og dertil ris og nudler, samt "årstidens" grøntsager. Glimrende mad. Næste lagune ventede og jeg mangler ord til at beskrive den. Tættere på paredis kommer man nok ikke i dette liv. Tyrkisblåt vand. Hvid sandstrand og en bambushytte ;-) Snorkeludstyret på igen og én på opleveren. Efter Ristede bananer med kondenseret mælk som eftermiddagssnack, sejlede vi lige omkring hjørnet og sprang i baljen igen. Fantastisk, ikke mindre! Masser af koraller og små neonblå fisk, til at lyse op. Så også en halvanden meter lang slange, der heldigvis tog sig en lur.Efter en times sejllads kom vi til vor basecamp for natten. Havde dagen ikke været oplevelsesrig, så tog basecampen pusten fra alle. Fantastisk sted med hytter på stranden og mens vi venter på aftensmaden er der gratis massage, og hvilken oplevelse, at få strøget sine rygstykker i takt med bølgernes rullen op på stranden, mens dagen svinder og den klareste stjernehimmel dukker frem. Ligger der og kikke op på orion og sende nogle varme tanker til dem der hjemme i kulden, er en lise fpr sjælen. Der var en, der i eftermiddags spurgte; hvad er klokken? (Amerikaner naturligvis!) og svaret var: Who cares? Middagen blev serveret sent, men der var ingen sure miner af den grund. Forårsruller med hvidløgsdip, efterfulgt af en 10 kilos grillet jackfish, med tilbehør. Der skal de stå tidligt op inde i byen, hvis de skal følge kokken hér. Inden afgang blev der bestil drikkelse til turen og for ikke at gå dehydreret i seng, bestilte jeg en kasse øl og en flaske rom med tilhørende cola. Her inden sengetid sidder jeg ør i hovdet, efter dagens oplevelser og har kun konsumeret fire af dagens ration på 6 (ferierationen). Rart at have noget tilgode -særligt når det gælder oplevelser med Tao P og lidt øl ;-) Gæt hvem der skal sove under moskitonettet, akompagneret af cikadernes sang og bølgernes rolige rullen op på stranden?

Dag 4 2. Marts 2013 El Nido.

Dag 4 2. Marts 2013 El Nido.

Fik tjekket ind til Thao philippines turen i morgen, og set byen i dagslys. Fik også købt en vandtæt tube til turen. Fik samtidig lovning på at få refunderet, de for meget indbetalte penge, men først når vi lander i Coron på torsdag. -De har nemlig ingen banker, her i El Nido. Jo, det her sted er næsten uden for lov og ret. Byen minder lidt om Hoi An i Vietnam, med små smalle gader og god tid, dog ikke så turistet og civiliceret. Tog frokosten på stranden. Kr. 16,- for en lækker sanwich og en cola -Det bliver nok ikke maden der kommer til at sprænge budgettet. Det varme køkken er ikke noget at skrive hjem om. Så det gør jeg. Næsten al mad er sovset ind i olie, fedt eller forskellige former for tomatsovs. Friske grøntsager, som salat og agurk, ses næsten ikke -Mærkeligt når man tænker på klimaet. De kan jo gro alting hele året. Glas til øllet er en by i rusland -Det drikkes af flasken. I eftermiddag er der infomøde før turen i morgen. Kufferten skal afleveres, og der skal bestilles øl til hele turen. Dette fordi, hvis der er lavvande i morgen tidlig, kan det ikke lade sig gøre at laste skibet. Jo "remote islands" skal tages alvorligt -Det ER ude på Lars tynds..... ubeboede øer vi skal. Hilste på nogle af de andre deltagere. 2 fra spanien og et amerikansk par (de er også alle steder de amerikanere ;-( ) Der blev planmæssigt slukket for strømmen kl 6 AM. Det blev opdaget ved at ventilatoren stoppede og der blev ulideligt under lagnet. Det lykkedes dog at snue til hen af 10 tiden. Daskede lidt rundt i byen og tog en tri ud til infomødet, lidt uden for byen. Blev lidt snydt, da der dukkede 23 mennesker op. Det viste sig at der sejler 2 både, og vi bliver delt i 2 hold. Ikke helt, hvad de lovede på hjemmesiden (max 8) men pyt, det går nok. Fik også bestilt drikkelse til turen, da det er vigtigt ikke at dehydrere, hvilket blev pointeret kraftigt. Jeg bestilte rigeligt, for at være sikker. Vi bliver mange nationaliteter, hvor amerikanerne og canadierne dominerer. Nærmeste "hjemlige" nationalitet er et svensk par. Jeg har ikke rigtigt fået taget nogle billeder, så dem må I have tilgode. Næste opdatering bliver nok den 8 marts.

Dag 3 1. Marts 2013 Manila-El Nido.

Dag 3 1. Marts 2013 Manila-El Nido.

Vågnede kl 1 AM, og kunne ikke sove mere på grund af tidsforskellen. Fik dog blundet til 4.30. Morgenmad og så over til lufthavnen, hvor jeg kom til at betale for 1kg overvægt (små sko Cebu Pacific!!!). Fin flyvetur til Puerto Princesa. Tog en tricykel rundt om hjørnet, hvor jeg købte billet til El Nido. 700P (kr. 96,-) for en 5,5 timer tur i en airconditioneret minibus. Fik tiltusket mig pladsen oppe foran ;-) og så gik det eller ud af byen på fine betonveje. Uden for byen var der næsten ingen trafik, så chaufføren gav den gas. Det gjorde han også, da betonen slap op efter ca 210km. Over stok og sten på dårlige grus/sten veje gik det. De sædvanlige krejlere stod og tog imod da vi nåede El Nido, sidst på eftermiddagen. Havde ellers planlagt at overnatte på ViewDeck, som Stefan hjemmefra havde aktier i, engang. Men trichaufføren ville det anderledes. Det var som om, hver gang jeg sagde ViewDeck, blev han tunghør. Men pyt, det ene kan jo være lige så godt som det andet. Så jeg endte på Silverise Pension, 4 min fra strande og "downtovn" hvis man da kan kalde byen det. Hyggelig lille by, med mange turister. Mit indtryk af Philippinerne er, at det er en mellemting mellem Indien og Thailand. Beskidt og lidt tilbagestående som Indien og flinke som thailænderne. Jeg har f.eks ikke mødt nogen endnu, der har tigget om "tip"

Sidder lige nu på balkonen med en herreøl, en 1L Red Horse og lytter til legende børn og gøende hunde, samt galende haner. Mens jeg er ved at blive kvalt i røg fra de mange køkkener der fyrer op, her hen under spisetid -Strømmen er nemlig gået, så den står på Grillmad over hele byen. Her er forresten kun strøm fra 5.30 PM og til midnat, så det er om at huske at lade de forskellige ting. I aften skal jeg ned i byen og finde Thao for at tjekke ind til de 5 dages "Robinson Cruses" tur