lørdag den 9. marts 2013

Dag 11 9. Marts 2013 Coron.

vågnede tidligt, selv om jeg havde sat alarmen på telefonen. Det er jo altid spændende når dagens program er dykning. Fik lidt morgenmad "next door" I dag pandekager med sirup og neskaffe. Daskede op til Neptune Divingcenter og meldte min ankomst. Blev præsenteret for et alen langt spørgeskema, der spurgte ind til hvor meget jeg kunne huske, nu det var et år siden sidste dyk og jeg lige skulle have lidt "refreshment"
Udsigten fra hængekøjen
Kunne dog huske det meste, men da Patrick (Ikke meget Patriiiick, over ham. 140 kilo og fra Texas, US) kom med tabellen, var jeg lidt på herrens mark. Takket være Nauers grundige oplæring slap jeg gennem nåleøjet. I deres jeepney kørte vi til havnen, hvor en lille udrigger ventede. En halv times sejlads senere lå vi i den skønneste bugt, og på "shallow water" gennemgik vi de grundliggende skils. Der efter tog vi turen langs en væg og endte med 59 min og 17 m på computeren. Skøn skøn dykning. Alle de coraller og fisk man kun ser fjernt ved snorkling, var nu lige foran snuden. Jeg kan næsten glemme at trække vejret dernede, af bar benovelse. Oppe igen tog vi en cola og lidt efter var frokosten klar. Gæt hvad den stod på. Rigtigt gættet; Fisk. Herlig fisk og papaya til dessert, serveret i de mest skønne omgivelser man kan tænke sig. Lidt senere sejlede vi over til Twin Peaks og denne gang huskede jeg at få Kameraet med. Skød de flotteste scenerier. 60 min på 16,9 m ikke dårligt af en utrænet storryger som mig.

 I land igen, Satte Patrick mig af ved Tao. Jeg protesterede, da jeg endnu ikke havde betalt for turen. -Du kommer bare forbi senere i aften, så har jeg også skyllet din shorty. Herligt. Det skyldes nok at det er lidt svært at forlade byen og philippinerne har en udbredt tro på næsten.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar