søndag den 10. marts 2013

Dag 12 10. Marts 2013 Coron.

Efter aftensmaden, i går, gik jeg op til Neptune for at betale min gæld. Til min store fornøjelse var der Rolling Stones på fjerneren. Scorteses glimrende koncertoptagelse fra Beacon Theather, NY. Så det blev til lidt mere end bare at få betalt regningen. Fik en stol og en øl stukket i hånden, og så blev der ellers snakket RS. Her til morgen var der stor aktivitet nede på kontoret i gadeplan. En ny ekspedition starter og jeg talte lidt med crewet. De glædede sig til at komme afsted igen og lære de franske gæster at kende.
Helstegt gris på Tao Ekspeditionen

Har droppet motorcykelturen, satser i stedet på at købe en tur i morgen. Dagen i dag bliver nok bare en "hvorfor gik jeg ikke i kirke, nu jeg ingenting laver alligevel" dag. Skal have rodet lidt med bloggen og fundet ud af at linke til mit Picasa album og uploadet nogle billeder. Kunne også være sjov at komme til hanekamp. Gik forbi en stor have, hvor hanerne gik i snor og vogtede på hver sit lille område. De bliver helt sikkert brugt til hanekamp. Aftensmaden blev i dag indtaget på Centro Coron, ikke langt fra, hvor jeg ellers har spist. Kylling med ris og en gang chutney af ubestemmelig herkomst + min favorit, garlicbread, og dertil isthe og øl =260 pesos, hvilket er omkring kr. 35,-. Det er lidt mærkeligt at spise med en gaffel og en ske, men det bruger de nu engang her. Øl koster 90 p for to, omkring kr. 12,- lidt dyrere på restauranter. I morgen står den på sejltur og snorkling og hvad der ellers er i pakketuren. Vi ender nok i en eller anden souvenirbutik, før vi bliver "løsladt" igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar