onsdag den 27. marts 2013

Dag 29 27. Marts 2013 Donsol.

Store og flotte sommerfugle i sommerfugleparken

Tror ikke hvalhajerne får besøg af mig mere. Det er som at finde en nål ien høstak. De sidste dage har der været spottet "butanga" cirka hver anden dag. Når man så sammenholdet det, at der dagligt er ca. 10 både på vandet af gangen, hver med 6 turister, så bliver det let "crouded" når der endelig dukker en hvalhaj op. Tony fra sverige var heldig at se én, men han måtte kæmpe om det, sammen med mange andre, i vandet. Har erfaret at der er en sommerfuglefarm i nærheden og vil forsøge at finde den i dag, så de sidste dage kan bruges til lidt fornuftigt.
Friske kokusnødder lige hentet ned.

Tog ud til sommerfuglehaven og slappede af. Dejligt sted, med en stor voliere med knapt så mange sommerfugle. Stedet var helt og knapt færdigbygget, dog var poolområdet klar til gæster og det benyttede jeg mig flittigt af, da jeg var den eneste gæst. Havde imidlertid ikke mine badebukser med, så jeg badede i bar r.. Personalet sad langt væk så de så vist ingenting. Før hjemturen spurgte de om jeg ville smage buko. Det ville jeg da gerne og straks kravlede en dreng op og hentede nogle buko. Af med toppen og så drikke mælken direkte fra kokusnødden. Herligt frisk. På vejen stoppe jeg ved en kirkegård. Den lå lige ud til vejen, så det er nemt herude at gå på kirkegården. Man kan bare smide blomsterne ud af bilen, når man alligevel kører forbi, hvis det er det man har lyst til.
Nem adgang til kirkegården
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar