fredag den 1. marts 2013

Dag 3 1. Marts 2013 Manila-El Nido.

Dag 3 1. Marts 2013 Manila-El Nido.

Vågnede kl 1 AM, og kunne ikke sove mere på grund af tidsforskellen. Fik dog blundet til 4.30. Morgenmad og så over til lufthavnen, hvor jeg kom til at betale for 1kg overvægt (små sko Cebu Pacific!!!). Fin flyvetur til Puerto Princesa. Tog en tricykel rundt om hjørnet, hvor jeg købte billet til El Nido. 700P (kr. 96,-) for en 5,5 timer tur i en airconditioneret minibus. Fik tiltusket mig pladsen oppe foran ;-) og så gik det eller ud af byen på fine betonveje. Uden for byen var der næsten ingen trafik, så chaufføren gav den gas. Det gjorde han også, da betonen slap op efter ca 210km. Over stok og sten på dårlige grus/sten veje gik det. De sædvanlige krejlere stod og tog imod da vi nåede El Nido, sidst på eftermiddagen. Havde ellers planlagt at overnatte på ViewDeck, som Stefan hjemmefra havde aktier i, engang. Men trichaufføren ville det anderledes. Det var som om, hver gang jeg sagde ViewDeck, blev han tunghør. Men pyt, det ene kan jo være lige så godt som det andet. Så jeg endte på Silverise Pension, 4 min fra strande og "downtovn" hvis man da kan kalde byen det. Hyggelig lille by, med mange turister. Mit indtryk af Philippinerne er, at det er en mellemting mellem Indien og Thailand. Beskidt og lidt tilbagestående som Indien og flinke som thailænderne. Jeg har f.eks ikke mødt nogen endnu, der har tigget om "tip"

Sidder lige nu på balkonen med en herreøl, en 1L Red Horse og lytter til legende børn og gøende hunde, samt galende haner. Mens jeg er ved at blive kvalt i røg fra de mange køkkener der fyrer op, her hen under spisetid -Strømmen er nemlig gået, så den står på Grillmad over hele byen. Her er forresten kun strøm fra 5.30 PM og til midnat, så det er om at huske at lade de forskellige ting. I aften skal jeg ned i byen og finde Thao for at tjekke ind til de 5 dages "Robinson Cruses" tur

Ingen kommentarer:

Send en kommentar