fredag den 29. marts 2013

Dag 31 29. Marts 2013 Donsol-København.

Lavede i aftes en aftale med Juliet, om at hun hun ville køre Werner og mig til lufthavnen, da hun alligevel skulle til Legazpi, for at handle ind til restauranten. Under morgenmaden kom vi tanke om at det i dag er langfredag, og at alting måske var lukket. Ganske rigtigt. Alt er lukket i dag og derfor var Juliet ikke så villig til at køre til Legazpi, bare for vores skyld. Werner og jeg tog i stedet en tricykel til busstationen for at tage en van, og vi var heldige. De manglede kun 2 passagerer, så 5 min efter var vi på vej. Vejen fra Donsol til Legazpi er een lang udsigt. Vejen snor sig op i de bløde bakker og udsigten over junglen er fantastisk. Tror faktisk at der er basis for at medbringe cyklen, da der næsten ikke er noget trafik

Havde regnet med at købe krydderier i Legazpi, men der var lukket overalt. Alt hvad jeg har med hjem af krydderier, er den lille pose jeg fik af Frank. Men pyt, kan være jeg kommer forbi en anden gang. Sidder lige nu i "Legazpi International Airport" og har rigtig god tid. Mit fly går om 3 timer og lufthavnshotellet er i dagens anledning lukket, så det bliver 3 timer udenfor på nogle betonmøbler af ukomfortabel klasse. Hvem dukker så op -Det gør Frank. Havde glemt at han også skulle flyve til Manila i dag, så vi fik lige en snak om "siden sidst" Lettede 10 min før tid og landede 20 min før tid i Manila, så Cebu Pacific fik betalt lidt af det de skyldte, tilbage. Tog shuttlebussen fra terminal 3 til terminal 1 -Det tog knapt 40 min, og det er nok kun fordi det er helligdag og der ingen trafik var. Nu venter 2 timer til Hong Kong og så den lange tur til Helsinki. Heldigvis er det hen over natten, så jeg regner med at sove, så jeg er nogenlunde frisk ved ankomst til København. Væmmeligt at få lange bukser, skjorte og strømper på igen og måtte stå udenfor lufthavnen og klæde om. De kikkede lidt, men det gik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar