torsdag den 7. marts 2013

Dag 5 3. Marts 2013 Tao Pilippines 1. dag

Dag 5    3. Marts 2013 Tao Pilippines 1. dag (Billeder følger, dårlig internet)

Endelig oprandt dagen hvor ekspiditionen skulle starte. Tjekkede ud og tog en tri til Tao House lidt uden for byen. I speedbåd blev vi sejlet ud til vores både. Den store tog 14 af selskabets 25 deltagere. Jeg kom på den lille båd, med 11 deltagere, hvilket er helt fint. Vi sejlede en times tid og kastede anker i Den Blå Lagune. Undervejs havde vi fået morgenmad. På med shortyen og så i vandet for at snorkle. Ikke den store oplevelse, sammenlignet med Thailand, men ok. Knapt nok kommet op af vandet blev der serveret frokost; tun i barbeque og dertil ris og nudler, samt "årstidens" grøntsager. Glimrende mad. Næste lagune ventede og jeg mangler ord til at beskrive den. Tættere på paredis kommer man nok ikke i dette liv. Tyrkisblåt vand. Hvid sandstrand og en bambushytte ;-) Snorkeludstyret på igen og én på opleveren. Efter Ristede bananer med kondenseret mælk som eftermiddagssnack, sejlede vi lige omkring hjørnet og sprang i baljen igen. Fantastisk, ikke mindre! Masser af koraller og små neonblå fisk, til at lyse op. Så også en halvanden meter lang slange, der heldigvis tog sig en lur.Efter en times sejllads kom vi til vor basecamp for natten. Havde dagen ikke været oplevelsesrig, så tog basecampen pusten fra alle. Fantastisk sted med hytter på stranden og mens vi venter på aftensmaden er der gratis massage, og hvilken oplevelse, at få strøget sine rygstykker i takt med bølgernes rullen op på stranden, mens dagen svinder og den klareste stjernehimmel dukker frem. Ligger der og kikke op på orion og sende nogle varme tanker til dem der hjemme i kulden, er en lise fpr sjælen. Der var en, der i eftermiddags spurgte; hvad er klokken? (Amerikaner naturligvis!) og svaret var: Who cares? Middagen blev serveret sent, men der var ingen sure miner af den grund. Forårsruller med hvidløgsdip, efterfulgt af en 10 kilos grillet jackfish, med tilbehør. Der skal de stå tidligt op inde i byen, hvis de skal følge kokken hér. Inden afgang blev der bestil drikkelse til turen og for ikke at gå dehydreret i seng, bestilte jeg en kasse øl og en flaske rom med tilhørende cola. Her inden sengetid sidder jeg ør i hovdet, efter dagens oplevelser og har kun konsumeret fire af dagens ration på 6 (ferierationen). Rart at have noget tilgode -særligt når det gælder oplevelser med Tao P og lidt øl ;-) Gæt hvem der skal sove under moskitonettet, akompagneret af cikadernes sang og bølgernes rolige rullen op på stranden?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar