lørdag den 14. januar 2017

Borneo dag 11 Mari Mari, Mantanani

Dag 11 Mari Mari.

Fordommene om kinesere er nok mange, men når de bliver sande er det vel ikke helt forkert. Vi skulle i dag på snorkle tur sammen med et hold kinesere. De ankom i formiddags og antallet af selfiestænger er lig med antallet af kinesere. To af dem har ikke været ude af restauranten, men siddet og fedtet med deres mobilos hele dagen. Da de kinesiske piger var tilbage efter den første snorkle tur spiste de højlydt frokost. Efter denne skulle de smukseres inden anden snorkeltur. Der blev pudret, smurt og børstet til den helt store guldmedalje, alt sammen til ingen verdens nytte, for vandet ventede igen lige om hjørnet. Vi tog med dem ud, og  da vi skulle i vandet måtte nogle af dem have både redningsvest og redningskrans med ud, selv om der kun var 3-4m dybt.
Nok om kinesere. Ud over at snorkle har vi lavet absolut ingenting i dag. Vi afleverede vasketøj i aftes, så det kunne blive vasket mens der var strøm. Vi har kun strøm mellem 18.30 og 06 men det er fint nok. Jeg halter lidt da jeg har raget mig et anfald af podagra til. Hvis det ikke er bedre i morgen må jeg tage lidt smertestillende inden jeg skal dykke.
Til almindelig forbrugeroplysning er Malaysia billigt som rejseland. Dog er der et par begrænsninger i udfoldelsen af "vestlig turisme"
70% af befolkningen er muslimer. Ca. 15% er katolikker og resten fordeler sig på hinduer, budister og taoister. Derfor er alkohol ret dyrt og dårligt. Øllet koster mellem 8myr i supermarkedet til 30myr hos Uncle Tan og på hoteller. Dog i voksne størrelser ca. 65 cl. Til sammenligning koster en cola 1,5myr. Stærkeste "spiritus", i supermarkedets særlige hjørne, holder 27-28% så det forklarer hvorfor vi fik en tynd sjus hver på hotellet i Sandakan.
Jeg har læst i "Lying Planet" at de får ca. 600mm regn i Kuching, mod ca. 200mm her oppe nordpå. Så mon ikke det var  klogt at blive her, hvor solen skinner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar