mandag den 6. februar 2017

Borneo dag 33 + 34. Tip of Borneo.

Borneo dag 33 + 34. Tip of Borneo.

Rotterne har vi ikke hørt mere til. De havde nok bare gang i den i lørdags. Vi har fået solet os og nydt det azurblå hav i rigelige mængder. Jeg havde aftalt med chefen her, at vi skulle ud og dykke i går, men der kom en bus og lånte alt udstyret, så det blev skudt til i dag. Men ak. Vejret var ikke med os og sigtbarheden var under en meter, så det udskyder vi til i morgen. Nu er det let nok at booke en dykketur -der er kun os her på lodgen ;-)
Eller er vi så småt ved at indstille os på, at skulle hjem til kolde Danmark igen.
Det er også ved at være til til lidt status på vores ophold her på Borneo. Noget af det første der springer i øjnene, er deres manglende omsorg for miljøet. Det flyder med affald alle steder og ikke mindst på stranden. Godt nok var stranden fin ren da vi ankom i lørdags, men pålandsvind har ændret dette billede markant. Et andet miljøproblem her er deres gamle biler. Vores lodge ligger lige ud til vejen, og hver gang der kører en bil forbi, lugter det som det gjorde i tresserne i dk. De trænger virkelig til nogle nye biler.
Ellers har vi kun mødt flinke og rare mennesker. De er lidt mere tilbageholdende end f.eks philippinerene, men løfter du hånden og siger hello, får du et stort smil igen -og det er jo altid dejligt.
Deres vand i vandhanen er ikke drikkevand, men det er heller ikke så man får ræsermave og deres køkkener er af en vis standart -vi har spist mange sjove steder og ikke fået problemer med dét.
Alt i alt, et dejligt land, med dejlige mennesker og en dejlig temperatur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar