søndag den 12. februar 2017

Borneo dag 38. Hong Kong - London Heathrow - Marielyst.

Borneo dag 38. Hong Kong - London Heathrow - København - Marielyst.

Flyveturen fra HK til LHR gik nemt og smertefrit. Det er en fornøjelse at flyve med Cathay Pacific. Dog var vi 40 min forsinket ud af HK, da der ikke er plads i LHR før efter kl 6.00. Kl præcis 6.04 efter et par runder over London, satte 777 300ER hjulene på engelsk grund. Vi fandt de nye boardincard frem og stor var vores forundring over at vi først skulle flyve 11.20. På billetten stod 8.55. Det vidste sig at den var canslet engang tilbage i august. Det var der bare ikke nogen der havde fortalt videre.
Nå men så har vi tid til at tjekke mails, og skrive lidt blok.
Vi landede i Nykøbing F kl 17.10 og Bjørn holdt klar til at køre os til Marielyst.
Dejligt at være hjemme igen, efter 38 dage på farten og en masse oplevelser rigere.

torsdag den 9. februar 2017

Borneo dag 37. Kota Kinabalu - Hong Kong.

Borneo dag 37. Kota Kinabalu - Hong Kong.

Vi vågnede tidligt på hotel Jesselton. Neden for på gaden holdt vores "sædvanlige" taxichauffør, på sit faste hjørne. Vi hyrede ham til kl 10 og gik på OldTownWhiteCoffe for at spise morgenmad. Ti i ti kørte vi afsted med vores muslimske chauffør. Han fortalte undervejs om sine 3  koner, han havde reduceret til én. Om sine 4 børn osv osv. Jeg har efterhånden rendt på op til flere taxichauffører, der har mange koner. Ved ikke om denne gruppe af arbejde kræver særlige virile evner, eller om de er fulde af løgn.
Flyet kom afsted præcis kl 12 og vi kan nu se frem til en 2,5 times flyvetur til HK. I HK har vi 10 timers opholde at slå ihjel.
Efter lidt forhandling, lykkedes det at forhandle prisen på en 6 timers taxatur ned på 800 HK$. og de var givet rigtigt godt ud. Vi har kørt HELE Hong Kong rundt og set alt det der er værd at se. havnefronten fra begge sider. The peak og det lille tog. Monumentet for overdragelsen til kineserne. Aberne på højen. Og mange andre ting.
Vi har spist fishballs på gaden og aftensmad i en japansk restaurant ;-/
vi sidder nu i  lufthavnen og ser vores fly er 40 min forsinket -Tænk hvad vi kunne nå at oplev i HK på yderligere 40 min. Øv.
Sidder nu og venter på vores fly, der letter om 2 1/2 time. Øv. Mest fordi det først er kl. 1.40.

onsdag den 8. februar 2017

Borneo dag 36. Tip of Borneo - Kudat - Kota Kinabalu.

Borneo dag 36. Tip of Borneo - Kudat - Kota Kinabalu.

1264Myr for 4 dage i tropeparadiset = 1980,- Dkr. Tror det har været en billig tur, når vi kommer hjem og får regnet det hele sammen.
Vi har haft kontakt med Rikke og Martin via messenger, med videoopkald. De er på vej til Semporna  for at dykke på Mabul og Sipadan. Håber de får lige så mange gode dyk og oplevelser, som vi fik. -Især på Sipadan var dykning i verdensklasse.
Vi runder lige stranden af for sidste gang og så er det pakketid og ned til Kudat, hvor bussen kører kl 14. Vi har indlogeret os på hotel Jesselton i KK og i aften står den på afskedsfestmiddag. Hvis hotellet har en restaurant bliver det nok dér vi spiser, ellers går vi på nightmarked og smovser i kæmperejer igen ;-)))))
Det blev rejerne der vandt ;-) dog ikke de kæmpestore. Men store nok. Så kan man også spise nogle flere.
Derefter fulgte en is og nogle drinks på Upperstar. Jeg bestilte en cola med cognac og fik noget der smagte som whisky og cola. Derefter bestilte jeg en rom og cola -Og fik det samme! Deres stjerne blegnede lidt.
Kan oplyse at hele byen åbenbart er løbet tør for gin. På Upperstar startede jeg med at bestille en gin tonic, men de var løbet tør for gin.
Vi rundede af på Borneo Backpackers hvor vi også bestilte gin tonic, men svaret var det samme som på Upperstar -ingen gin ;-(
Men de havde til gengæld både baily og rom coke ;-)

Dagens bemærkning; Vil du se min sendol pilet ;-)  Tænk lidt over hvad det betyder på malay ;-)

tirsdag den 7. februar 2017

Borneo dag 36. Tip of Borneo.

Borneo dage 35. Tip of Borneo.

Det har p..... ned i stænger i nat. Virkeligt stået ned i stride strømme. Men infrastrukturen er gearet til sådanne nedbørsmængder, så det skabte ikke problemer. Op af formiddagen kom solen, og alt tørrer på et øjeblik. Vi gik så stranden og blev grillet en sidste gang, så vi håber at misundelsesfaktoren er høj, når vi kommer hjem. Dykning blev der ikke noget af, da sigtbarheden igen i dag var dårlig. Men jeg har da forhøjet mit antal dyk med 50% på denne tur ;-)
I morgen får vi "lodgefatter" til at køre os tilbage til Kudat, hvor fra vi tager bussen tilbage til KK. Og så er det definitivt slut for denne "ekspedition"

mandag den 6. februar 2017

Borneo dag 33 + 34. Tip of Borneo.

Borneo dag 33 + 34. Tip of Borneo.

Rotterne har vi ikke hørt mere til. De havde nok bare gang i den i lørdags. Vi har fået solet os og nydt det azurblå hav i rigelige mængder. Jeg havde aftalt med chefen her, at vi skulle ud og dykke i går, men der kom en bus og lånte alt udstyret, så det blev skudt til i dag. Men ak. Vejret var ikke med os og sigtbarheden var under en meter, så det udskyder vi til i morgen. Nu er det let nok at booke en dykketur -der er kun os her på lodgen ;-)
Eller er vi så småt ved at indstille os på, at skulle hjem til kolde Danmark igen.
Det er også ved at være til til lidt status på vores ophold her på Borneo. Noget af det første der springer i øjnene, er deres manglende omsorg for miljøet. Det flyder med affald alle steder og ikke mindst på stranden. Godt nok var stranden fin ren da vi ankom i lørdags, men pålandsvind har ændret dette billede markant. Et andet miljøproblem her er deres gamle biler. Vores lodge ligger lige ud til vejen, og hver gang der kører en bil forbi, lugter det som det gjorde i tresserne i dk. De trænger virkelig til nogle nye biler.
Ellers har vi kun mødt flinke og rare mennesker. De er lidt mere tilbageholdende end f.eks philippinerene, men løfter du hånden og siger hello, får du et stort smil igen -og det er jo altid dejligt.
Deres vand i vandhanen er ikke drikkevand, men det er heller ikke så man får ræsermave og deres køkkener er af en vis standart -vi har spist mange sjove steder og ikke fået problemer med dét.
Alt i alt, et dejligt land, med dejlige mennesker og en dejlig temperatur.

lørdag den 4. februar 2017

Borneo dag 32. Kudat - Tip of Borneo.

Borneo dag 32. Kudat - Tip of Borneo.

Vi har under vejs, på vores tur rundt i Sabah provinsen fået flere versioner af den verserende konflikt med kidnapninger af udlændinge. Det skulle i følge et af rygterne være philippinere der står bag. For år tilbage blev flere turister kidnappet og i et tilfælde blev der udbetalt løsepenge. I en andet blev der ikke udbetalt løsepenge, med det resultat at gidslerne blev myrdet. De sidste kidnapninger, der kun ligger et par måneder tilbage, blev en slæbebåd med en pram på slæb, kidnappet. Der var kun lokale malajer ombord. Vi talte med en englænder, der mente at det var det regerende parti der havde iværksat kidnapningerne, for der i gennem at bryste sig af at havde gjort en indsats for sikkerheden i området og høste stemmer til det forestående valg.
Vi ser, på daglig basis politiet, både på hotellet, hvor det holder mantal på gæsterne, men også til søs i små hurtige både.
Nå men nok om malaysisk indenrigspolitik. Vi er havnet på nordspidsen af Borneo, med kilometervis af lange hvide sandstrande og her bliver vi de sidste 4 dage af turen. Godt nok er Tommys Place et dejligt sted, men rotterne rumsterer oppe på loftet -Bare de bliver dér er det ok.

fredag den 3. februar 2017

Borneo dag 31. Kudat.

Borneo dag 31. Kudat.

Vores golfspillende kinesere, her på hotellet, har nogle mærkelige tilbøjeligheder.
Tag f.eks. Deres omgang med vand. Her tænker jeg på deres bade manerer i poolen. Hver aften når vi andre sidder og spiser, kommer de ned til poolen og begynder at bade, på de mest mærkelige måder. Flere af dem går gennem vandet på en sjov måde, mens de laver lige så sjove bevægelser med armene. Alt sammen i slowmotion. Man skulle tro at det var den kinesiske afdeling af Monty Phythons; Gakkede gangarter, der her træner under cover. Poolen lukker kl 20, men det generer ikke kineserne i at plaske rundt til sent. Jeg ærger mig lidt over at jeg ikke har banens trillefløjte med. Så skulle de blive fløjtet op med beskeden; ALLE MED SKÆVE ØJNE OP!!
Vi har fået godt med sol i dag, selv om skyerne har trukket på himlen. I morgen, hvor vi skal flytte op til tippen, lover de meget regn ;-(

torsdag den 2. februar 2017

Borneo dag 30. Kudat.

Borneo dag 30. Kudat.

Vi har nu været afsted en måned og er faktisk kommet ind i en rigtig god rytme. 3-5 dage hvert sted og så videre til nye oplevelser. Det kunne vi godt lave resten af vores dage. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Snart går det nordover og hjem til hverdagen. Men først skal vi lige omkring Tip og Borneo og nyde de hvide bountystrande.
I går tog vi en taxa ind til byen og den var faktisk ret hyggelig. Ikke ret stor, men mere velholdt, end vi har set tidligere i andre byer. Jeg måtte, pe et tidspunkt, (traditionen tro) aflevere min lommekniv i sikkerhedskontrollen i lufthavnen, da jeg havde glemt at få lagt den i kufferten. Siden har jeg forgæves jagtet en ny, men det er ikke til at opdrive. Vi har været i en masse af de herlige små hardwarestores, der har alt fra elastikker, over søm og skruer til påhængsmotorer og maling. Men ingen lommekviv. Det kunne skyldes at vi bad om en pocketknife og ikke om en foldingknife ;-/
Vi har efterhånden vænnet os til kaffen herude. Den smager ikke helt som i Europa, da de ikke rister bønnerne, som vi er vandt til. Men med lidt tilvænning og en sjat mælk, går det fint.
Vi har også været forskånet for maveproblemer, selv om vi ofte har spist på gaden og på snuskede små kinesiske streetfoodstores. Det bekræfter det vores canadiske venner fra togturen sagde; spis hvor i har lyst til, uden problemer ;-)

onsdag den 1. februar 2017

Borneo dag 29. Kudat - Tip og Borneo

Borneo dag 29. Kudat - Tip og Borneo.

I dag har vi været på toppen. Helt på toppen. Af Borneo forstås. Vi bestilte i formiddags en taxa der kørte os de 45 min derop. Udsigten var storslået og der blev taget billeder ved mærket der markerer toppen. Vi betragtede også de kilometer lange hvide og uberørte  bountystrande, der lå under os.
På tilbagevejen stak vi lige hovedet ind hos "Tommys Place" og forhørte os om et værelse, til de allersidste dage af vores tur. Hanne ville have en villa, mens jeg var mere til bare et værelse. Kompromiset blev at Hanne fik sin villa og jeg skal dykke et par gange ;-) <3
Vores taxachauffør var en mellem hundrede og skindød kineser, der kørte som om han havde stjålet bilen. Store huller og generelt dårlig vej, var det ikke en optimal kombination -Fuldt fart hen til hullet og så bremse, så vi var ved at ryge ud gennem forruden. Derefter snegle sig forbi hullet og så fuld gas igen. Vi slap dog helskindet hjem, men det bliver ikke ham der skal køre os derop på lørdag.
Hjemme på hotellet var der ikke et øje (læs kineser) ved poolen, så det blev en god eftermiddag med Mofibo på padden. Dejligt at man ikke længere behøver at slæbe tygge og tunge bøger med.