mandag den 12. marts 2018

Dag 22 Cebu city 12 Marts 2018

I dag har vi prøvet to ting jeg aldrig har prøvet før. Vi startede med at bede om et andet værelse med en større seng og et vindue. Jeg har det dårligt med hotelværelser uden vinduer. Det kunne hotellet ikke opfylde, så vi endte med at finde et andet hotel. ;-)
Så hoppede vi i en taxa og kørte de 3.5 km ud til J Center Małl, hvor imigrarionskontoret ligger. Det tog en lille time og kostede knapt 20 kr. Vi holdt jo også stille det meste af tiden.
Vi opdagede ved indrejsen at Hannes visa kun er gyldigt i 30 dage, hvor mit er gyldigt i 59 dage. For ikke at få problemer ved hjemrejsen, valgte vi at tage på imigrationskontoret i dag, inden Hannes visa løber ud.
Vi fik udfyldt en formular, præsenterede den ved en skranke. Fik et nummer og afleverede det ved en anden skranke, efter at have betalt 7505,- pesos. Så ventede vi til Hannes navn blev råbt op. Den flinke officer havde kikket på ansøgningen og hun kunne aflyse det fejlbehæftede og lave et nyt til bare 2475,- pesos. Fik penge tilbage og efter knapt 2 to timer stod vi med et nyt visa gyldigt til den 28 april.
Foruden et visa i passet og en behørig kvittering på det betalte, fik Hanne også et stykke papir på at hun ikke stod på deres "Blacklist" og i andre lidet flaterende registre. Det er jo rart at vide at i hverfald 50% af rejseselskabet ikke er af en anløben karakter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar