I går lavede vi ingenting. Lå på stranden og hyggede. Ville egentligt have spist på restauranten ISIS. Men der var fyldt, så vi gik ind hos naboen og fik "alt godt fra grillen" dejligt sted, med rotter så store som Karla. Arghh måske ikke helt, men stor var den.
I dag, derimod, er der sket en del. Faktisk en hel del.
Det startede i går, hvor vi tog fat i Andre, vores housemade og bestilte en tur til chokoladebakkerne.
Afsted kl 9, og det var til at overskue. 55 km på dårlige veje (de har ikke andet) og vi var fremme. Tid til en " briefing" hvor de ville prakke os en quadtur på. Det var der heldigvis ikke stemning for, så vi fortsatte op til udsigtspunktet, hvor vi havde fint udsigt over mange af de endnu grønne bakker, der ligger spredt, med rund hånd, så langt øjet rækker.
1745 ialt. Præcis en halv time efter vi var sat af, blev vi samlet op igen af vores Chaufør. Så gik turen ned til aberne. Verdens mindste primat. Ikke større end et marsvin, bare hængende på en gren. Det regnede, faktisk stod det ned i stænger, da vi besøgte aberne. Det fik dyrepasserne til at lægge store blade over de grene, hvor de havde søgt ly. Fin gestus og aberne nød det.
De regner med at der er 100+ i dalen, så det er jo ikke så tosset.
Næste stop var nogle bovlamme ziplines. En tur over på den anden side af kløften og tilbage. Næe du. Prøv at tjekke gibbonexpirence ud, så vil du se ziplines.
Nu var klokken gået hen og sneget sig langt over frokost, så vi landede på en flodbåd med den helt store buffet. Fik fine pladser oppe foran i sejlretningen, langt fra musikken. Madro er efterhånden blevet et must. Aldrig havde vi lagt fra land før tarbarnaklet startedede. Vi sad godt nok langt fra musikken, men højtaleren. Ak og ve, den hang i fronten, hvor vi sad. Vi gled op af den skønne flod med dårlig ABBA i ørene. Stor kontrast til sidste års ture på floderne på Borneo. Det skal også nævnes at den lokale sangforening gav et par numre, på bredden, undervejs. Vi fik også lige et glimt af en kær ven fra Borneo; isfuglen, eller Kingfisher, som den også hedder. Lidt mærkeligt at den trives med dårlig slagermusik i sit revir. Nå men mætte og forbløffede over deres tilgang af rivercruice tumlede vi i land. Guiden bekendtgjorde at vi kun havde 4 stop tilbage. Der gik et sug gennem bussen. Vi var alle ved at være trætte. Nå men sommerfugle kan man vel altid kikke på, så en zoo blev entret. Jo zoo og dog; nej. De 5 slanger og 2 krokodiller og en håndfuld sommerfugle samt 5 hvide italienere gør jo ikke zoo. De gik under kummerlige forhold, kun de russiske gæster tog slangerne op og blev fotograferet med dem. De sidste to stop var der bred enighed i bussen om at springe over. Tror at både de tyske mænd med deres alt for unge philippinske kærester og de franske piger, var fyldt til randen med indtryk, lige som vi var.
Vel hjemme på kammeret fik vi lige en lur, inden vi gik på isis og spiste. (to forskellige retter med drikkevarer kr 75,-) .
I dag, derimod, er der sket en del. Faktisk en hel del.
Det startede i går, hvor vi tog fat i Andre, vores housemade og bestilte en tur til chokoladebakkerne.
Afsted kl 9, og det var til at overskue. 55 km på dårlige veje (de har ikke andet) og vi var fremme. Tid til en " briefing" hvor de ville prakke os en quadtur på. Det var der heldigvis ikke stemning for, så vi fortsatte op til udsigtspunktet, hvor vi havde fint udsigt over mange af de endnu grønne bakker, der ligger spredt, med rund hånd, så langt øjet rækker.
1745 ialt. Præcis en halv time efter vi var sat af, blev vi samlet op igen af vores Chaufør. Så gik turen ned til aberne. Verdens mindste primat. Ikke større end et marsvin, bare hængende på en gren. Det regnede, faktisk stod det ned i stænger, da vi besøgte aberne. Det fik dyrepasserne til at lægge store blade over de grene, hvor de havde søgt ly. Fin gestus og aberne nød det.
De regner med at der er 100+ i dalen, så det er jo ikke så tosset.
Næste stop var nogle bovlamme ziplines. En tur over på den anden side af kløften og tilbage. Næe du. Prøv at tjekke gibbonexpirence ud, så vil du se ziplines.
Nu var klokken gået hen og sneget sig langt over frokost, så vi landede på en flodbåd med den helt store buffet. Fik fine pladser oppe foran i sejlretningen, langt fra musikken. Madro er efterhånden blevet et must. Aldrig havde vi lagt fra land før tarbarnaklet startedede. Vi sad godt nok langt fra musikken, men højtaleren. Ak og ve, den hang i fronten, hvor vi sad. Vi gled op af den skønne flod med dårlig ABBA i ørene. Stor kontrast til sidste års ture på floderne på Borneo. Det skal også nævnes at den lokale sangforening gav et par numre, på bredden, undervejs. Vi fik også lige et glimt af en kær ven fra Borneo; isfuglen, eller Kingfisher, som den også hedder. Lidt mærkeligt at den trives med dårlig slagermusik i sit revir. Nå men mætte og forbløffede over deres tilgang af rivercruice tumlede vi i land. Guiden bekendtgjorde at vi kun havde 4 stop tilbage. Der gik et sug gennem bussen. Vi var alle ved at være trætte. Nå men sommerfugle kan man vel altid kikke på, så en zoo blev entret. Jo zoo og dog; nej. De 5 slanger og 2 krokodiller og en håndfuld sommerfugle samt 5 hvide italienere gør jo ikke zoo. De gik under kummerlige forhold, kun de russiske gæster tog slangerne op og blev fotograferet med dem. De sidste to stop var der bred enighed i bussen om at springe over. Tror at både de tyske mænd med deres alt for unge philippinske kærester og de franske piger, var fyldt til randen med indtryk, lige som vi var.
Vel hjemme på kammeret fik vi lige en lur, inden vi gik på isis og spiste. (to forskellige retter med drikkevarer kr 75,-) .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar