lørdag den 24. februar 2018

Dag 4 Philippinerne 2018

I dag er tid for den store turdag. Vi har bestilt både en slumtur og en markedstur.
Dante hentede os og tog os gennem Manilas pulserende og kaotiske trafik. Vi blev sat af i det mest livlige og belastede kvarter. Rygsækken om på maven så der ikke gik "mus" i indholdet. Guiden var der med det sammme, og vi blev sammen med 6 andre blev vi smidt ombord i en jeepney. At køre jeebney er bare folklore på et dejligt plan. Det sidste stykke ud til slumkvarteret kørte vi med tuktuk. Den store losseplads Smokey Mountain var blevet lukket og de fattige flyttet til et nyt slumområde  nede ved havnen. Slumkvarterer over hele verden ligner hinanden, og det er godt for os vesterlændinge at se at livet kan leves under svære og fattige forhold og at livsglæden ikke går tabt, bare fordi man er fattig. Der var fotoforbud i området, så ingenbilleder derfra.
Hovedbeskæftigelsen i området var hvidløgspilning. Det gav den fyrstelige sum af 80 pesos om dagen at pille hvidløg i 8 timer. Når huslejen hos en enlig mor til 8 var 500 pesos for 7 m2, skal der godt nok pilles mange sække med hvidløg. Jeg stak hende en hund til hjælp til husholdningen.

Retur til udgangspunktet gik vi en tur og jeg fik bla. Købt en Samsung tablet til den fyrstelige sum af 1700 pesos. Omkring 200 kr. -Og den virker fint. Hanne tog hjem efter en stabaserende formiddag og jeg tog på markedstur.
Guiden tog os rundt i markedskvarteret. Vi besøgte kirken med den sorte kristus, så ligeværdet er også nået her ud. Foran kirken kunne man blive spået med tarotkort og det benytte de australske deltagere sig af. Hvilke røverhistorie "sandsigersken" kunne ryste ud af ærmerne. Vi fik også smagt på alle de eksotiske frugter vi plejer at gå forbi på markederne. Det var spændende. Det muslimske kvarter sprang vi over, da der var blevet skudt en pige på åben gade, for ikke så længe siden.



Dagen sluttede på en fin restaurant ikke lang fra vores logi Pension Natividad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar