søndag den 25. februar 2018

Dag 5 Philippinerne 2018

Dante var tidligt på færde og hentede os kl 8. Vi var tjekkede ud af Natividad en dag før planlagt, da vores plan for en tur nord på gik vasken. I stedet tager vi ned til Taal vulkanen og bliver i området et par dage.

Vi droppede den hårde ridetur op på vulkanen og tog i stedet en sejltur på søen. Der indgik også hanekamp i dagsprogrammet og efter frokost på Jollibee burger fandt Dante et sted med hanekamp. Der var dog lukket, så vi kørte videre til et nyt sted. Vi ankom dog lige som den sidste kamp var færdig. Surt show, men vi skal nok nå det i løbet af turen. Vi fandt et fint resort på hotels.com. og bookede 3 overnatninger. Dante fik adressen, men den var ikke rigtig. Vi kørte rundt efter gps i flere halve timer og til sidst, efter mange opkald til resortet, lykkedes det endelig at finde ly for natten.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar