torsdag den 29. marts 2018

Dag 33 - 40. 24-30 Marts 2018

Der er gået badeferie i den, og det skulle der også. Vi flyttede fra Lost Horizon og op til white Beach på Panglao Grande. Ikke at der var noget dom helst grande over det, men det ligger lige på stranden. Et helt bogstaveligt stenkast fra værelset og til stranden. Tyrkistblå vand og ikke så dybt. Herligt. Vi fik besøg af Mette og Joven og lille Viola igen. Vi hyggede en dag på stranden og tog så på Hennan Resort og spiste deres kæmpe buffet. Mums der var mad.
Torsdag tjekkede vi ud og fløj til Manila, hvor vi tjekkede ind på et lillie sted nær lufthavnen i et skummelt kvarter.

fredag den 23. marts 2018

Dag 32. 23 Marts 2018.

Vi spurgte morgenmadstjeneren om der var et markede her i nærheden.
Det var der, en 4-5 km væk. Ved hendes hjælp fik vi tricykle til en rimelig pris. De er ellers ikke til at komme i nærheden af, sådan rent prismæssigt, når man er turist.
Vi skramlede afsted i tricykle no 132 fremført af tjenerens fætter.
Markedet, eller vejkrydset der udgjorde markedet, var til at overse på 3,5 minut. Vi gik en tur rundt i markedshallen, der her var både grønthandler, slagter, fiskemand samt tøj og isenkrammer. Meget praktisk, men ikke så hygiejnisk. Vi købte en cola og tog med hen til frisøren. Vi havde nemlig set et skilt med manicure/pedicure til kun 50 pesos pr. Del.
Hanne fik ordnet "klovene" mens jeg fik ordnet "klørerne". Til sammenligning tager de nok 3-400 pesos her på stranden.
Det regnede lidt midt på dagen, men klarede op sidst på dagen. Det betyder at luftfugtigheden er tårnhøj, over 80% så der er godt gang i transpirationen når man bevæger sig bare lidt. Så er det godt at havet og stranden er inden for 15m fra hotelværelset.

Dag 31. 22. Marts 2018

Der var bestilt dykning til i dag. Efter flere forhandlinger med divecentret, der bor lige neden under os, lykkedes det at lande en aftale med 2 dyk på Balicasag island og et natdyk for 6000,- pesos. (Kr. 692,-)
Balicasag  er Philippinernes svar på Borneos Sipadan. Fedt sted at dykke. Har aldrig set så mange skildpadder på et dyk. Store stiner af jacks kom ganske tæt på og var totalt ligeglade med os.
På hjemturen fandt skipper som bonus, lige en flok delfiner, der legesyge sneg sig rundt om boven.
Kl 17.30 var der afgang til nightdive. Jeg har aldrig prøvet at dykke i mørke, så vi lagde ud på "shallowater"  og som lyset svandt blev bunden nere og mere forrevet og vi endte på en wall med mange huler og grotter.
Der var ikke specielt mange fisk, men mange krebs, krabber og andre herlige lækkerier.
Hjemme på stranden ved 19 tiden og aftenen blev afsluttet på en græsk restaurant.
Når vi engang er kommet hjem vil jeg prøve at lægge nogle billeder på bloggen.

Dag 30. 21 Marts 2018

I dag har det regnet hele dagen.

tirsdag den 20. marts 2018

Dag 28 29. 19 + 20. Marts 2018 Alona Beach.

I går lavede vi ingenting. Lå på stranden og hyggede. Ville egentligt have spist på restauranten ISIS. Men der var fyldt, så vi gik ind hos naboen og fik "alt godt fra grillen" dejligt sted, med rotter så store som Karla. Arghh måske ikke helt, men stor var den.
I dag, derimod, er der sket en del. Faktisk en hel del.
Det startede i går, hvor vi tog fat i Andre, vores housemade og bestilte en tur til chokoladebakkerne.
Afsted kl 9, og det var til at overskue. 55 km på dårlige veje (de har ikke andet) og vi var fremme. Tid til en " briefing" hvor de ville prakke os en quadtur på. Det var der heldigvis ikke stemning for, så vi fortsatte op til udsigtspunktet, hvor vi havde fint udsigt over mange af de endnu grønne bakker, der ligger spredt, med rund hånd, så langt øjet rækker.
 1745 ialt. Præcis en halv time efter vi var sat af, blev vi samlet op igen af vores Chaufør. Så gik turen ned til aberne. Verdens mindste primat. Ikke større end et marsvin, bare hængende på en gren. Det regnede, faktisk stod det ned i stænger, da vi besøgte aberne. Det fik dyrepasserne til at lægge store blade over de grene, hvor de havde søgt ly. Fin gestus og aberne nød det.
De regner med at der er 100+ i dalen, så det er jo ikke så tosset.
Næste stop var nogle bovlamme ziplines. En tur over på den anden side af kløften og tilbage. Næe du. Prøv at tjekke gibbonexpirence ud, så vil du se ziplines.
Nu var klokken gået hen og sneget sig langt over frokost, så vi landede på en flodbåd med den helt store buffet. Fik fine pladser oppe foran i sejlretningen, langt fra musikken. Madro er efterhånden blevet et must. Aldrig havde vi lagt fra land før tarbarnaklet startedede. Vi sad godt nok langt fra musikken, men højtaleren. Ak og ve, den hang i fronten, hvor vi sad. Vi gled op af den skønne flod med dårlig ABBA i ørene. Stor kontrast til sidste års ture på floderne på Borneo. Det skal også nævnes at den lokale sangforening gav et par numre, på bredden, undervejs. Vi fik også lige et glimt af en kær ven fra Borneo; isfuglen, eller Kingfisher, som den også hedder. Lidt mærkeligt at den trives med dårlig slagermusik i sit revir. Nå men mætte og forbløffede over deres tilgang af rivercruice tumlede vi i land. Guiden bekendtgjorde at vi kun havde 4 stop tilbage. Der gik et sug gennem bussen. Vi var alle ved at være trætte. Nå men sommerfugle kan man vel altid kikke på, så en zoo blev entret. Jo zoo og dog; nej. De 5 slanger og 2 krokodiller og en håndfuld sommerfugle samt 5 hvide italienere gør jo ikke zoo. De gik under kummerlige forhold, kun de russiske gæster tog slangerne op og blev fotograferet med dem. De sidste to stop var der bred enighed i bussen om at springe over. Tror at både de tyske mænd med deres alt for unge philippinske kærester og de franske piger, var fyldt til randen med indtryk, lige som vi var.
Vel hjemme på kammeret fik vi lige en lur, inden vi gik på isis og spiste. (to forskellige retter med drikkevarer kr 75,-) .

lørdag den 17. marts 2018

Dag 27 18. Marts 2018

Vi stod som bekendt "på gaden" i går. Vi er dog kun flyttet den lille kilometer ned på stranden og bor nu på Lost Horison Beach Dive Resort

Dag 24 - 25 - 26. 14-17Marts 2018 Alona Beach

Under morgenmaden blev jeg præsenteret for et ultimatum.
Entern finder vi et andet sted eller ........?
Jeg var ganske enig. Relaxt Divers var lige lovligt relaxt.
Efter lidt søgning fandt vi et resort på Alona Beach.
Alona Beach er ligesom Phuket, bare for 30 år siden.
Vi fik et værelse 150 m fra stranden, dog var der liige bygget et stort resort for enden af vejen, så afstanden til stranden er nok en omvej på en lille kilometer.
Vi kan kun blive 3 overnatninger, så står vi på gaden igen. Men mon ikke hotels.com har en løsning på det lille problem.
Stedet er nu ellers hyggeligt nok og restauranten er ok.

Dag 23 Cebu - Bohol 13. Marts 2018.

Vi forlod kvarteret med værelsesudlejning på timebasis og kørte det korte stykke hen til pier 1.
Fik købt en billet og begav os mod afgangsterminalen, indtjekning af bagage som i lufthavnen. Så var det bare at vente på at færgen "boardede".
Sejlturen tog knapt 2 timer og havet var roligt.
Vel fremme i Taglibaren havn tog vi en van, sammen med 3 andre par og kørte mod øen Panglao. Vi havde bevidst valgt et afsides beliggende resort, da vi gerne ville have fred og ro.
Ud over personalet og en gammel bulldog, var vi de eneste på resortet. Det lå afsides så man kunne ikke engang "gå op i byen"  Det var lige stille nok.

mandag den 12. marts 2018

Dag 22 Cebu city 12 Marts 2018

I dag har vi prøvet to ting jeg aldrig har prøvet før. Vi startede med at bede om et andet værelse med en større seng og et vindue. Jeg har det dårligt med hotelværelser uden vinduer. Det kunne hotellet ikke opfylde, så vi endte med at finde et andet hotel. ;-)
Så hoppede vi i en taxa og kørte de 3.5 km ud til J Center Małl, hvor imigrarionskontoret ligger. Det tog en lille time og kostede knapt 20 kr. Vi holdt jo også stille det meste af tiden.
Vi opdagede ved indrejsen at Hannes visa kun er gyldigt i 30 dage, hvor mit er gyldigt i 59 dage. For ikke at få problemer ved hjemrejsen, valgte vi at tage på imigrationskontoret i dag, inden Hannes visa løber ud.
Vi fik udfyldt en formular, præsenterede den ved en skranke. Fik et nummer og afleverede det ved en anden skranke, efter at have betalt 7505,- pesos. Så ventede vi til Hannes navn blev råbt op. Den flinke officer havde kikket på ansøgningen og hun kunne aflyse det fejlbehæftede og lave et nyt til bare 2475,- pesos. Fik penge tilbage og efter knapt 2 to timer stod vi med et nyt visa gyldigt til den 28 april.
Foruden et visa i passet og en behørig kvittering på det betalte, fik Hanne også et stykke papir på at hun ikke stod på deres "Blacklist" og i andre lidet flaterende registre. Det er jo rart at vide at i hverfald 50% af rejseselskabet ikke er af en anløben karakter.

Dag 19, 20, 21 Coron, Busuanga 9-11 Marts 2018

Vi har bare hvilet ud efter Tao og fået ordnet vasketøj. Coron er, ligesom El Nido, ved at gennemgå en større ombygning. Der rives ned og nye beton hoteller skyder op alle steder. Det betyder at foruden larm fra restauranter, også larm fra diverse byggepladser.
Energien rakte ikke til de store udskejelser, men en flybillet til Ceby blev dog indkøbt.
Vi lander søndag i Cebu og skal ud og spise med Mette, Jovan og lille Viola.
Hanne har meget ond, så planerne bliver nok ændret til at vi bare tager over til Bohol og finder en strand at smide os på, indtil vi skal hjem. Mette og co har dog lovet at vise os Bohols highlights.

fredag den 9. marts 2018

Dag 14,15,16,17,18 TAO Ekspeditionen 4-8. Marts 2018

Overskriften er med store bokstaver:

SOL SAND STRAND SNORKLING SEJLLADS OG GOD MAD.

Vi påmønstrede sammen med 22 andre, af blandede nationaliteter. Vi har sammen hygget og nydt den 5 dages lange tur rundt mellem øerne.
Af highlights kan nævnes: Blev efterladt i stegende sol på en øde strand. (Dog ikke så længe) Fik helstegt pattegris. Den kom levende ombord og blev slagtet i kabyssen og tilberedt i land over bål. Sov i hytter på stranden og vågnede op til de flotteste solopgange. Fik hilst på Jemboy som jeg kendte fra sidste tur. Han var nu campchief på Taos nye resort.

Alt i alt en god tur.

Dag 13 El Nido 3. Marts 2018


Vi har bare været på stranden og jeg har fået massage. Delte en tunsandwich og nu sidder vi og venter på infomøde hos Tao Ekspedition. Vi starter nemlig ud på vores 5 dages ekspedition i morgen, og så er der stille på bloggen. Vi skal nemlig ud hvor der ikke er moderne bekvemmeligheder. Remote islands kalder de det. Jeg kalder det bountyland.

Dag 12 El Nido. 2. Marts 2018


Efter rystelsrrne i går, var det tid til rekreation. Vi daskede rund i byen og den er totalt ødelagt. I forhold til sidst jeg var her for 5 år siden, er der godt nok sket en udvikling til det værre. På vej ind i byen mødes man af store hoteller, hvor der før var jungle. Hele byen er en myretue af turister af alle nationaliteter og den charme der før var byens varemærke er totalt væk. Et godt råd til fremtidige rejsende; HOLD JER LANGT VÆK.
Vi sluttede dagen på et fint resort lidt nord for, hvor der var dejligt stille og maden kunne nydes i fred og ro.

Dag 11 Puerto Princesa-El Nido 1. Marts 2018


I dag skulle vi "bare" køre en smuttur op til El Nido. Vi havde booket billetter til en " private van" på nettet. Vi fandt kontoret og var i god tid til afgang kl 9.30. Præcis kl 9.45 lettede vi fra kontoret i en van med kun 5 passagere. Da vi slap trafikken ude af byen, fik den bare fuld skrue på de dårlige veje. 5 timer senere og godt gennemrystede stod vi i El Nido. Vi havde ikke fået nogen confirmation på det værelse vi havde bestilt, så det var lidt spændende om vi havde tag over hovedet, eller om vi skulle ud og lede efter et. Reservationen var imidlertid gået igennem,så vi fik et værelse. Et bad og så i byen og spise. Vi fandt et sted nede på stranden og nød solnegangen sammen med aftensmaden.