onsdag den 8. februar 2017

Borneo dag 36. Tip of Borneo - Kudat - Kota Kinabalu.

Borneo dag 36. Tip of Borneo - Kudat - Kota Kinabalu.

1264Myr for 4 dage i tropeparadiset = 1980,- Dkr. Tror det har været en billig tur, når vi kommer hjem og får regnet det hele sammen.
Vi har haft kontakt med Rikke og Martin via messenger, med videoopkald. De er på vej til Semporna  for at dykke på Mabul og Sipadan. Håber de får lige så mange gode dyk og oplevelser, som vi fik. -Især på Sipadan var dykning i verdensklasse.
Vi runder lige stranden af for sidste gang og så er det pakketid og ned til Kudat, hvor bussen kører kl 14. Vi har indlogeret os på hotel Jesselton i KK og i aften står den på afskedsfestmiddag. Hvis hotellet har en restaurant bliver det nok dér vi spiser, ellers går vi på nightmarked og smovser i kæmperejer igen ;-)))))
Det blev rejerne der vandt ;-) dog ikke de kæmpestore. Men store nok. Så kan man også spise nogle flere.
Derefter fulgte en is og nogle drinks på Upperstar. Jeg bestilte en cola med cognac og fik noget der smagte som whisky og cola. Derefter bestilte jeg en rom og cola -Og fik det samme! Deres stjerne blegnede lidt.
Kan oplyse at hele byen åbenbart er løbet tør for gin. På Upperstar startede jeg med at bestille en gin tonic, men de var løbet tør for gin.
Vi rundede af på Borneo Backpackers hvor vi også bestilte gin tonic, men svaret var det samme som på Upperstar -ingen gin ;-(
Men de havde til gengæld både baily og rom coke ;-)

Dagens bemærkning; Vil du se min sendol pilet ;-)  Tænk lidt over hvad det betyder på malay ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar