lørdag den 16. marts 2013

Dag 18 16. Marts 2013 Legazpi (Mt Mayon)

Har måske taget et for billigt værelse. Her 30gr og kun en fan i loftet, samt et moskitonet, ved vinduerne som glimrer med dets fravær. Nå hvad gør man ikke for at strække feriebudgetet? Kunne ikke rigtigt finde nogen ordentlige steder at spise aftensmad, så jeg endte på den lokale version af McD, kaldet Graceland. Det var der ikke meget graceland over. kylling med spaghettig og en cola blev det til. Turde ikke rigtigt binde an med det lokale madmarked, der ellers så spændende ud og duftede rigtigt godt. Kom forbi en kole, hvor musikken nærmest væltede ud af skolegården. Dét måtte jeg lige tjekke lidt nærmere ud. Det lokale skoleorkester øvede til en nært forestående optræden og skal love for at de blev herset rundt i skolegården. Bandet bestod af trommer og zylofoner, og det lød rigtigt godt, men den pædagogiske linje fra lederen var meget langt fra DK standart. Han nærmest skældte dem ud over at opstillingen ikke helt var på plads. Jeg troede at jeg skulle syd på til landlige forhold. som i Coron. Dér tog jeg fejl. Byens unge er næsten mere hippe hér, end de er i Manila, og internettet virker også bedre. Det virker også som om philippinerne ikke er specielt tilbagestående, tvært imod. Selvfølgelig er der her stor forskel på fattig og rig, men det er der alle steder, hvor der ikke er et socialt sikkerhedsnet, som i DK. Alting er dog som det plejer. Bag min ryg hører jeg konstant fnisen og latter pga. min højde. Når man så vender sig om, og konfronterer, bliver smilene og fnisene bare endnu større. Dejligt at man også kan sige nej til gadehandlere, unden at de forfølger en.
Tåget og diset på Mt. Manyon
Turen i dag startede i regn. Ikke det bedste udgangspunkt for en tur op på vulkanen. De viste sig da også at den var fuldstændigt indhyllet i skyer. Den ellers glimrende udsigt måtte jeg tænke mig til. Videre på dagens turisttur, bød på en katolsk kirke, messe fire gange om dagen, så der er ingen undskyldning for udeblivelse.
 
Var lige rundt om en sort strand før den stod på vandfald. Et hyggeligt lille sted, der flittigt blev benyttet som bad af de lokale unge. Igen fnisen, der dog blev afløst af nysgerrighed, efterhånden som samtalen skred frem.








På vejen hjem viste Alex mig, hvorfra busserne til oplandet kører. Ikke længere væk, end jeg kan gå derover i morgen, når jeg drager videre mod Donsol. Og prisen: 75p for havlanden times transport = kr. 10,30. Var ligen tur inde i det store Pacific Mall, hvor jeg fik skiftet lænken på mit ur. ca. 65,- for en "original" Seikolænke. Barberen fik også lige fint besøg da jeg kom ind i butikken. Der var så lavt til loftet at jeg nemt kunne rage på, til stor morskab for hele salonen. Blev klippet og barberet med ragekniv og masseret og trimmet, hvad der ellers var at trimme på hovdet = 11 kr. Det tog såmænd kun en times tid
Typisk skinner solen, når man er kommet ned igen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar