lørdag den 23. marts 2013

Dag 26 24. Marts 2013 Donsol.

Endte selvfølgelig på Baracuda igen i aftes. Delte en stor fisk med Frank, og faldt i snak med "stamkunderne" Karina skulle på havet og tale med fiskerne omkring ulovligt fiskeri, og hvordan man kommer dette uvæsen til livs. Hun var med til at starte projekt hvalhajer her i Donsol, for 15 år siden og alle kender hende. De sidste par år er hvalhajerne udeblevet, og Karina undersøger hvorfor. Mangler de føde? Er de fanget ved ulovligt fiskeri, eller er der for mange både der forstyrrer?
Frank vælger dagens fisk hos Juliet
 Man regner med at 90% af de store fisk i havet er fisket op, bla. ved ulovligt fiskeri. Det ses også her, hvor tunfiskene på markedet ikke er større end en makral. De oplever også samme udvikling på markedet, som vi har oplevet i DK. Før var fisk en "fattigmandsspise" det er det bestemt ikke mere. Fisk er dyrt her, men stadigt billigt set fra turisternes pengepung. Lavede i aftes, en aftale med Karina, om at sejle med i dag, men hun dukkede ikke op som aftalt. Måske hun fik for mange mojitos i aftes. Nå pyt med det, så har jeg hele formiddagen til pakke i og tjekke ind på resortet (Hader ordet resort) ved siden af. Nu her jeg levet på backpackerniveau i 3½ uge, så de sidste dage giver jeg den lidt gas i hængekøjen.
Helt bogstaveligt

Desuden er landlordens familie i anledning af påsken, rykket ind på et par værelse, så karoke anlægget får igen lov til at arbejde højlydt. Det er palmesøndag, og det ses tydeligt. Når tager på visit medbringer man en nydelig og kunstfærdig dekoration af palmeblade, selvfølgelig. Her ude har man palmer som ukrudt i baghaven.
Fotooptagelser på stranden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar